Brev

Min veninde er blevet voldtaget …

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære du

Det er en rigtig god ide at skrive, når man som du er lidt forvirret over sine tanker og følelser. Du kan måske allerede mærke, at det har hjulpet dig bare at få dine tanker skrevet ned. Det kan godt føles som om, der kommer en lille smule orden i dem.

Først vil jeg sige til dig, at det glæder mig, at du holder fast i din veninde J, også selv om det kan være svært at arrangere noget sammen. Jeg tænker, at det betyder rigtig meget for hende. Du skriver, at I har været et firkløver, men det lyder, som om det ikke rigtig fungerer længere. Det sker tit i jeres alder, at man finder nye interesser og nye veninder, så det er helt almindeligt, hvis firkløveret brydes op nu. I forhold til H´s bemærkninger om voldtægt er det rigtig fint, at du har sagt fra. Det er bare ikke i orden at sige sådan noget.

Når jeg læser dit brev, tænker jeg, at det er oplysningen fra J om voldtægt, der har gjort dig lidt forvirret, og måske er du i tvivl om, hvad du skal stille op med den information. 

I forhold til J lyder det som om, der er passes på hende nu, men hvem mon tager sig af dig lige nu? Det er en voldsom information at få om sin veninde, også selv om du havde haft en mistanke, og måske er der mange ubesvarede spørgsmål inden i dig, f.eks. om hvem, hvornår og hvordan det skete. Jeg ved ikke, om du har lyst til eller om det er godt at vide mere, men det var klogt af dig bare at lytte til J og ikke spørge hende om mere, end hun havde lyst til at fortælle dig.

Men hvad mon du nu har brug for? Hvordan kan du forholde dig til J´s oplysning?

Jeg tænker, at det er vigtigt for dig at få snakket dine tanker og følelser igennem med en voksen, så jeg vil foreslå, at du fortæller en eller begge dine forældre om det. Hvis du synes, det er illoyalt over for J, kan du sige til hende, at du har brug for at snakke med dine forældre om det, og at de ikke vil fortælle det videre. Hvis du ikke synes, du kan betro dig til dine forældre, er der måske en anden i din familie, du vil betro dig til eller måske er det muligt at snakke med J's plejemor om det? 

Du kan også ringe til BørneTelefonen på 116111 og snakke videre om dine tanker og følelser med en rådgiver, her behøver du ikke at fortælle hvem du er eller hvem J er. 

Mange hilsener og gode tanker fra BørneTelefonen

 

Er du blevet seksuelt krænket?

Seksuelle krænkelser er, hvis du bliver tvunget, presset eller lokket til noget seksuelt. Det kan også være en krænkelse, selvom man ikke sagde nej.

En seksuel krænkelse er fx hvis nogen rører ved dig på en seksuel måde, uden at du har givet dem lov. Hvis du bliver bedt om at røre ved dem. Hvis du skal kigge på noget seksuelt eller gøre noget seksuelt – fx tage tøjet af.

Det er heller ikke ok, hvis du bliver presset til at tale om seksuelle emner – fx svare på spørgsmål, om du onanerer.

Det er vigtigt at tale med nogen, hvis man har været udsat for en krænkelse. Her kan du læse mere om seksuelle krænkelser og få gode råd.

Seksuel krænkelse Andre der hjælper

Anmeld voldtægt og seksuelle overgreb

Hjælp til at anmelde voldtægt og seksuelle overgreb
Læs mere

Bryd Cirklen

Hjælp til unge, der er seksuelt grænseoverskridende overfor børn (over 18 år)
Læs mere

Center for seksuelle overgreb

Her kan du få hjælp og støtte efter voldtægt og seksuelle overgreb
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.
Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat