Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

jeg vil ikke bo hjemme

hej bb. 
Jeg kommer fra en familie som er skilt. Hvis jeg kan undgå det snakker jeg ikke med min far, bor ikke hos ham og egentlig bare hader ham. Jeg hader ham pga hans eks kone som har ødelagt hele min barndom, egentlig troede jeg bare det var hende der var problemet men eftersom at de gik fra hinanden for et år siden flyttede jeg tilbage til hver-anden uge hos ham og flyttede skole ind til der hvor han bor. 
Der gik to måneder før jeg flyttede tilbage til min mor igen fast fordi det bare værre og værre. Jeg boede hos min mor, gik i skole en times tog tur væk, havde svært ved at komme i skole og var ikke i skole i to måneder før sommerferien. Flyttede skole efter sommerferien og ja .. Nu er det bare blevet værre og værre med min mor, hendes kæreste og jeg .. og jeg gider virkelig ikke at bo hjemme. 
Vi har været til kommunen før med at jeg ikke ville bo hjemme men jeg syntes ikke at kommunen gør nok, de virkede egentlig bare ligeglade med det hele. Og nu er det så gået op for mig at jeg er meget ensom. Jeg skulle til en familie fødselsdag her den anden dag og der var min far der jo. Og han spurgte selvfølgelig indtil hvad jeg gik og lavede.. og der gik det op for mig at hver dag, når jeg kommer hjem fra skole spiser jeg, græder og derefter sover til der er mad igen og græder hele natten. Det fortalte jeg ikke lige min far men at jeg bare sov når jeg kom hjem. 
Er der noget der kan gøre at jeg kan komme i en plejefamilie eller på et opholdssted? Det ville virkelig betyde meget hvis i kunne svare, også svare med noget jeg kan bruge.. 
Mvh mig

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år

Tak for dit brev til BørneBrevkassen. Det er rigtig godt, du skriver herind til med dine frustrationer. Det lyder bestemt ikke til at være rart for dig, når du har det sådan som du beskriver, det må være rigtigt hårdt for dig.

Det er aldrig rart, når det går skævt imellem børnene og deres forældre, og derfor er det også godt, at I allerede har henvendt jer ved kommunen. Desværre er det sådan, at der godt kan gå rigtig lang tid, før du mærker noget til, at din sag behandles. Selv om din sag tages op ved kommunen, er det ikke ensbetydende med, at du kan komme i en plejefamilie eller som du også selv foreslår det, til et opholdssted.

Det kan være vanskeligt at få overblik over, hvordan sådan noget inde ved kommunen foregår. Jeg ved ikke, om du selv har talt med din sagsbehandler, men hvis du ikke har, så jeg tænker om det kunne være en mulighed for dig? Det er sådan, at alle mennesker har en sagsbehandler inde ved kommunen, og ved at ringe til din kommune kan du komme til at tale med din. Det kan være, at vedkommende kan fortælle dig om, hvordan det står til med din sag. Måske kunne du tale med din mor om det og få hende til at hjælpe dig med opringningen?

Du kan også få hjælp fra en bisidder her fra Børns Vilkår, som kan sørge for, at der bliver lyttet til dig, når du snakker med dem fra kommunen. Vores bisiddere har hjulpet mange børn og unge, som havde det svært hjemme, og de er rigtig gode til at hjælpe, hvis man ikke helt føler sig hørt eller taget alvorligt af dem fra kommunen. Du kan læse lidt mere om det her >>, eller du kan ringe til BørneTelefonen på 116 111 og høre lidt mere om, hvad en bisidder kan hjælpe dig med, og hvordan du kommer i kontakt med en bisidder.

Jeg tænker på, om I hjemme har talt om, hvorvidt et efterskoleophold kunne være en mulighed for dig? For mange børn er det en mulighed for at komme hjemmefra og prøve lidt at stå på egne ben.

På den hjemmeside, der hedder www.efterskoler.dk, kan I læse meget mere om alle de forskellige efterskoletilbud, der er. Måske var det noget, du også kunne tale med din lærer eller med din skoles studievejleder om? Hvad tænker du om den mulighed?

Det må have været rigtig hårdt for dig at opdage den følelse du beskriver af ensomhed. Det får mig til at tænke på, om du mon går til noget i fritiden? Det kan være, du ikke tænker, der er overskud til en masse idræt... Alligevel spekulerer jeg på, om der måske var en ungdomsklub eller lignende i nærheden af, hvor du bor? Kunne det være et sted for dig at se på?

Du er også meget velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111 og helt gratis tale med en af rådgiverne om, hvordan du har det. De kan som sagt hjælpe dig med at få en bisidder, men de kan også bare lytte og snakke med dig, hvis det er det, du har mest lyst til.

Mange kærlige hilsner,

BørneBrevkassen
 

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Anbragt Andre der hjælper

De Anbragtes Vilkår

Netværksgrupper for nuværende og tidligere anbragte børn og unge
Læs mere

Ankestyrelsen

Er du fyldt 12 år, kan du klage over kommunens beslutning om dig.
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat