Brev

Jeg føler mig uønsket af mine forældre..

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 14 år!

Tak for dit brev. Det er rigtig godt, at du skriver, for jeg kan høre, at der er nogle ting, som er rigtig svære i øjeblikket.

Der er ingen tvivl om, at det er rigtig hårdt at føle sig afvist af sine forældre. Det er også rigtig hårdt at høre dem sige grimme ting om én. Hvis man hører de sammen ting mange gange, kan man til sidst blive helt i tvivl, om man virkelig er, som de siger. Jeg tænker, at det måske kan være det, der er sket for dig, når du spørger, om det virkelig er dig, der er forkert på den. Men du er ikke forkert på den! Heldigvis er der andre voksne, som ser nogle helt andre positive sider af dig, og som fremhæver alle dine gode sider. Det må være rigtig dejligt for dig. Jeg håber, at du lytter til dem og tror på alt det gode de siger om dig. Det lyder også som om, at du tror mere på dem end på det, dine forældre siger, når du skriver, at du kommer godt ud af det med andre voksne, og at din kærestes forældre synes rigtig godt om dig. Men jeg kan godt forstå, at du bliver forvirret over, hvem du selv er, når dine forældre siger ét, og din terapeut og lærere siger noget helt andet.

Jeg tror det er vigtigt, at du holder fast i alt det positive andre voksne siger om dig, så du kan tænke på det, når dine forældre siger dårlige ting om dig. Det kan måske hjælpe dig med at blive mindre forvirret over hvem du er, hvis du vælger, at du kun vil tage det positive der bliver sagt om dig til dig, og ikke lytte efter alt det andet. Du kan evt. få dine lærere og din terapeut til at skrive alle de positive ting på et papir til dig, så du kan tage det frem og læse, når du bliver i tvivl. Hvordan synes du, det lyder? 

Den situation du befinder dig i, må være meget hård og frustrerende for dig – både i forhold til dine forældre, men også i forhold til, at det ikke er afklaret, hvor du skal bo i fremtiden. Jeg synes, det var rigtig sejt, at du valgte at være ærlig over for din mor, og fortælle hende, at du havde drukket lidt alkohol, da du var til byfest med din kæreste. Umiddelbart tænker jeg, at hendes reaktion med at ringe til din sagsbehandler, terapeut og læge, og at forbyde dig at tage over til din kæreste, måske var lidt voldsom. Du skriver, at din mor har et dårligt forhold til alkohol, så måske kan hendes reaktion også ses ud fra, at hun er bekymret for, hvad der kan ske med dig, hvis du drikker. Dermed ikke sagt, at man bliver voldelig når man drikker, men hvis man har nogle dårlige erfaringer med alkohol, kan det som mor være svært når ens børn begynder at drikke – også selv om det bare er lidt. Jeg tænker, at det kan være derfor, at hun reagerede så voldsomt på det. Men jeg kan sagtens forstå, at du blev vred over hendes reaktion. Det må føles urimeligt for dig, at din mors dårlige forhold til alkohol skal påvirke jeres forhold på den måde. Særligt da du valgte at være ærlig overfor hende og fortælle, at du havde drukket tre genstande.

Jeg tænker, at det er rigtig vigtigt, at dig og din mor får noget hjælp til at snakke sammen på en bedre måde. Ligesom du går til terapi tænker jeg, at det kunne være godt, hvis dig og din mor gik til nogle samtaler sammen hos en familieterapeut. Han/hun kan hjælpe jer med at snakke sammen på en anden måde, at forstå hinanden, og at få et bedre forhold. På den måde kan I forhåbentlig løse konflikter på en bedre, så hun ikke pisser dig af, og du lærer strategier for ikke at blive voldelig. Man kan sige, at I kan få hjælp til at være uenige og skændes på en bedre måde, og med tiden vil skænderierne forhåbentlig blive mindre og færre. Jeg håber, at det giver mening for dig.

På samme måde, kunne det måske være godt, hvis du fik sådan nogle samtaler med din far. Måske kunne I alle 3 være med til samtalerne samtidig?

I forhold til, at du gerne vil flytte ud på den institution, hvor du tidligere har boet, er det sådan, at det er kommunen der bestemmer, om du kan bo der, eller måske på en anden institution. Du skriver, at I skulle have været til et møde, som ikke blev til noget. Var det mon et møde med din sagsbehandler? Jeg kender ikke grunden til, at mødet ikke blev til noget, men jeg tænker, det er vigtigt, at der bliver aftalt et nyt møde, så du kan snakke med din sagsbehandler om, hvor du skal bo i fremtiden. Du kan evt. selv ringe til kommunen og lave en aftale med din sagsbehandler. Du kan også få hjælp til det af en bisidder fra os. En bisidder, som går med dig til mødet med din sagsbehandler, og hjælper dig med at forklare din situation og spørge om, hvilke muligheder for at få hjælp – evt. til at bo et andet sted – der er. Du kan læse lidt mere om, hvad en bisidder er her: 

 Det er også din sagsbehandler, som kan sørge for, at dig og dine forældre får nogle samtaler hos en familieterapeut. Under alle omstændigheder har sagsbehandleren pligt til at undersøge din situation, og finde ud af, hvordan du – og dine forældre - bedst muligt kan hjælpes. Mange børn og unge synes, det er rart at have en bisidder med, når de skal snakke med deres sagsbehandler. Så er man ikke helt alene om det. Du kan også ringe eller sms’e til Bornetelefonen på 116 111, eller logge ind på chatten  for at høre mere om bisiddere, eller for at få hjælp fra en bisidder eller bare snakke med en af vores rådgivere.

Du har også mulighed for at få hjælp fra en anden voksen, fx en af dine lærere, til at tage kontakt til kommunen. Han/hun kan også tage med dig til mødet, hvis du ønsker det.

Jeg håber, at du kan bruge mit svar, og at du snart får hjælp, så der kommer ro omkring dig igen.

Mange kærlige hilsner

BørneTelefonen
 

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Anbragt Andre der hjælper

De Anbragtes Vilkår

Netværksgrupper for nuværende og tidligere anbragte børn og unge
Læs mere

Ankestyrelsen

Er du fyldt 12 år, kan du klage over kommunens beslutning om dig.
Læs mere
Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat