Brev

Jeg er ked af det er det min skyld

Hej jeg er virkelig ked af det, se her på det sidste har jeg været sådan lidt spidig på grund af diverse.
Så her tidligere i dag kom jeg op skændes med min pleje mor, og jeg sagde hold kæft til hende, så gik jeg væk.
Lidt senere kommer hun hen til mig og spørger mig hvorfor jeg sagde hold kæft til hende og hun ikke ville finde sig i det, jeg svarede stadig sur, “fordi jeg hvar sur” hun sagde (ikke ord for ord men nogenlunde det samme jeg kan ikke huske det hele) “jeg vil ikke finde mig i at du siger hold kæft til mig efter alt hvad jeg gør for dig.”
Jeg sagde “så lad vær med at gøre noget for mig.”
Hun sagde “Hvis du ikke vil tage dig sammen, så kan det være at du skal finde et andet sted at bo.”
Efter hun havde sagt det gik hun.
Jeg blev meget ked af det efter jeg hørte at hun tænkte at jeg skulle bo et andet sted. Jeg har boet der i 4 år med min tvillingebror. Senere på dagen kom hun ind for at snakke med mig.
Hun siger at hende og hendes mand har kunne se længe at jeg ikke har det godt (og det har de ret i) men at de simpelthen ikke kan hjælpe mig hvis jeg ikke fortæller dem hvorfor.
Jeg siger at jeg ikke ved hvorfor jeg har været så ked af det og sur på det sidste (jeg ved faktisk ikke hvorfor jeg har det dårligt).
Nu begynder hun at snakke om min far (min far har det svært men han er stadig min far og jeg elsker ham)
Hun siger at jeg har en mærkelig loyalitet over for min far (hun siger det på grund af en beslutning jeg tog omkring weekend ophold på nået der hedder “Fristedet” min deler samme holdning, hun gør ikke.)
Og siger at han er sur på dem, der er ham og min mors skyld at jeg er hos dem, og mit liv har været svært (og hun vel ret på sin vis, men jeg bliver stadig ked af at høre det.)
Jeg ville bare høre om det er min skyld, og om jeg skal lære at respektere mine pleje forældre mere.

Mvh. En 15 årig dreng

Dreng, 15 år

Svar fra

Børnetelefonen

Kære du.

Jeg vil gerne starte med at takke dig for at åbne op for de ting, der er svære. Det har du gjort rigtig flot. Det lyder til, at samtalen med din plejemor fylder rigtig meget i dit hoved. Jeg håber at mit svar til dig kan give dig lidt hjælp til, hvad du eventuelt kan tænke om det hele.

Først og fremmest vil jeg gerne gør det fuldkommen klart at det ikke er din skyld. Det er aldrig børnenes skyld. For mig lyder det til, at der er nogle ting i dit liv, som går det svært at være dig nogle gange.

Jeg kan godt forstå at du er blevet ked af det over, at din plejemor har sagt at det kan være at du skal finde et andet sted at bo. Måske er du faktisk blevet såret over det, fordi du føler, at din plejemor svigter dig, når hun siger sådan. Jeg tror, at du i virkeligheden mere har brug for, at hun talte med dig om, hvorfor du var ked af det eller sur.

Måske blev du også ked af at du havde sagt hold kæft til hende. Måske tænker du, ”hvis bare jeg ikke var blevet sur, så var det aldrig sket”. Så kan jeg godt forstå, hvis du føler at det er din skyld.

Nogle gange, når man er irriteret eller vred, så kan man komme til at reagere på en måde som man ikke ønsker og som man godt kan komme til at fortryde. Man kan også komme til at sige nogle ting som man ikke mener.

Jeg tænker på, om du har sagt undskyld til din plejemor? At du har sagt undskyld for at have sagt hold kæft til hende, men at det var fordi du var vred og rent faktisk ikke mente det?

For selvom alle kan komme til at sige noget de fortryder, når man er irriteret eller vred, kan det også være en god ide at sige undskyld bagefter – især hvis man føler skyld.

Du nævner at du ikke selv er klar over, hvorfor du har det dårligt og har været sur og ked af det på det sidste. Nogle gange kan der være rigtig meget der fylder. Faktisk så meget at det går ind og overskygger hinanden så man til sidst slet ikke er klar over, hvad det egentlig er, der gør, at man er i dårligt humør.

Tit så kan man finde ud af det ved at snakke med en anden om, at der er noget galt, men at man ikke ved, hvad der lige helt præcist er galt. I starten kan det virke nytteløst, men med tiden kan det være, at det så småt begynder at komme frem, hvad det er, der fylder.

Kunne det være en ide at snakke med en af dine plejeforælder om, at du kan mærke at der er noget galt, men at du simpelthen ikke ved, hvad det er? Det kan også være, at du kan tale med nogle andre voksne om det. Måske er der en lærer, du er tryg ved, du kan tale med det om. Det er faktisk ikke så vigtigt, hvem det er, bare det er en, du er tryg ved.

Jeg bemærker at du bor sammen med din tvillingebror. Hvor er det dejligt at høre, at du har ham! Måske du kan snakke med ham om hvad der sker? Måske han selv kan genkende det? Det kan være at han kan komme med nogle idéer til, hvad der kunne være galt. Måske er det noget som han har bemærket? Hvad tænker du om det?

Du fortæller også i dit brev, at dig og din plejemor har talt om din far. Når jeg læser, kan jeg godt forstå, at det kan være svært for dig og at du kan blive ked af det, når din plejemor taler om din far.

Måske fordi du elsker ham, og ikke har lyst til, at nogen skal tale om ham eller dit forhold til din far på en dårlig måde – fx når din plejemor siger, at du har en mærkelig loyalitet over for din far.

Jeg kan godt forstå, at du har loyalitet overfor din far. Og du fortæller også, at du elsker din far. De fleste børn elsker deres forældre, selvom de måske ikke altid har været perfekte forældre. Der er ikke noget forkert ved at være loyal over for sine forældre.

Her på BørneTelefonen hører vi en gang i mellem fra børn, der bor hos plejeforældre, som nogle gange har det svært i forholdet til plejeforældrene. Det kan være en virkelig svær situation at være i.

Hvis du nogensinde synes, at noget er svært i forhold til dine plejeforældre, skal du vide, at vi kan hjælpe dig herinde på Børns Vilkår. Du kan altid ringe til BørneTelefonen på 116111, og så kan vi finde ud af sammen hvordan vi kan hjælpe dig. Vi hjælper mange børn og unge.

Jeg håber at mit svar til dig har givet dig et nyt syn på din situation.

Du er altid velkommen til at skrive eller ringe til os her på BørneTelefonen.

De bedste hilsner
BørneTelefonen