Brev

Jeg er bare usikker…

Jeg er et anbragt barn over 15 år,

men jeg vil rigtig gerne væk fra min institution, men jeg er virkelig usikker på om mine forældre må trække mig hjem da de stadig har forældremyndigheden, håber i kan svare på mit spørgsmål for er meget i tvivl..

Jeg har tabt mig 37 kg, og jeg er i gang med uddannelse, men pt føler jeg bare de trækker mig ned ved at sige jeg ikke kan noget selv, for sidste år havde jeg ingen intentioner om at flytte, og der sagde de jeg snart skulle flyve fra reden, men nu er der mange der vil stoppe… så tror det pga de penge de får for mig

… men mit spørgsmål er bare om mine forældre må trække mig hjem?

Pige, 16 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 16 år

Tak for dit konkrete spørgsmål. Du skriver meget tydeligt og klart.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om du gerne vil hjem til dine forældre, fordi forholdene hos dem har ændret sig? Der var jo en grund til, at du kom væk….

Eller er det fordi, du gerne vil væk fra den institution, du bor på?  Måske vil det være bedst for dig at bo et helt tredje sted?

Du har ret til at bo et sted, hvor du er tryg. Og du har ret til at blive hørt, hvis du ikke er tryg, hvor du bor.

Du fortæller, at der er mange, der gerne vil væk derfra. Ved institutionen mon godt, at I er flere der ikke trives hos dem? Har I fortalt det til dem? Måske du skulle skrive et brev til dem! Måske de gerne vil hjælpe dig og de andre! Måske kan denne skabelon hjælpe dig: Guide: skriv det til nogen

Jeg kan jo høre igennem dit brev, at du ved, hvad der fungerer for dig. Og hvad der trækker dig ned. Du er god til at sætte ord på det. Så måske kan du få en samtale igang med dem? Du har jo tidligere været glad for at bo der. Og du er kommet i gang med en uddannelse. Så måske ville det være muligt at få dem til at ændre nogle ting, der gør livet lettere for dig?

Jeg vil anbefale dig at kontakte De 4 årstider

De ved en masse om at være anbragt på en institution og kender reglerne. De vil kunne hjælpe dig med dit spørgsmål, om hvorvidt dine forældre kan trække dig hjem.

Jeg håber, at du vil få klarhed over din situation og muligheder. Hvis rådene ikke virker, som vi håber – så kontakt os igen! Du er selvfølgelig også velkommen til at ringe ind til os på 116 111. Hvor vi altid sidder klar til at tale med dig.

Kærlig Hilsen Børnetelefonen

 

 

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat