Ingen at snakke med

Kære pige

Tak fordi du deler lidt af din historie med os. Det er ret sejt af dig at åbne op og skrive herind. Du har været udsat for meget mere, end hvad en 12-årig pige burde. Du beskriver mange svære oplevelser, du har været igennem, og at du mest af alt føler, at de voksne, der har været omkring dig, har svigtet dig. Det er helt forståeligt. Jeg kommer til at tænke på, hvor dine søskende mon er henne i billedet? Har du stadig kontakt til dem?

Du skriver til slut i dit brev "Skriv virkelig hvis I kender følelsen" Det får mig til at tænke på, om din hensigt med dette brev mon var at komme i snak med andre børn, der har oplevet noget af det samme som dig? Måske kender du allerede vores tilbud, der hedder 'Børn hjælper børn', hvor børn kan skrive ind og dele deres historie med andre og herigennem finde støtte og hjælp i andre børns erfaringer. Måske var det i virkeligheden her, du gerne ville sende dit brev ind til? Det er du selvfølgelig meget velkommen til også at gøre. Én ting er sikkert, og det er, at jeg tror, du sætter ord på noget andre end dig mærker. Nemlig følelsen af at føle sig svigtet og ensomhed. Og det tror jeg hjælper andre til, at turde tale højt om deres følelser og dermed forhåbentligt få den rette hjælp. Så tak igen, for at du har skrevet herind. Jeg vil nu gøre mit bedste for at give dig et svar til dit brev her til Brevkassen, som forhåbentlig kan være rart og hjælpsomt for dig at læse.

Det er ikke let at stå i den situation, du gør - med endnu et skift i dit liv. Har du mon talt med en fra kommunen om, hvad du kunne tænke dig i forhold til skole, og hvor du skal bo? Du har ret til at blive hørt, og din mening er afgørende for, om det bliver vellykket ,det næste sted du skal være... Det kan være en stor mundfuld at stå med alt det her alene, og jeg vil orientere om muligheden for at få en bisidder her fra Børns Vilkår. En bisidder er en voksen, som kan støtte dig i kontakten med og ved møderne i kommunen. Det er en person, som sikrer, at din stemme bliver hørt.

Du skriver, at du begyndte at bruge "cutting" da det hele var rigtig svært derhjemme. Jeg tænker faktisk, at det er ret flot af dig, at du er bevidst om, at du havde/har brug for en udvej/forløsning, når tingene omkring dig er for kaotiske og for vanskelige at forholde sig til. Jeg mener hermed ikke at "cutting" er den eneste og den rigtige måde, at opleve at genvinde kontrol i sit liv på. Jeg tror i stedet, at du har brug for hjælp/støtte til, at finde en mere hensigtsmæssig måde at håndtere de svære følelser på. Ville du have mod på, at tage imod sådan en hjælp? Jeg vil henvise dig til en hjemmeside, som kan hjælpe dig til, hvordan du kan passe på dig selv, på en mere hensigtsmæssig måde; 

http://www.lmsnyt.dk/saadan-faar-du-hjaelp/

Jeg vil her til sidst sige, at jeg håber, du kommer til at trives bedre det nye sted, du kommer til at bo. Og hvor er det sejt af dig, at du fandt modet til, at skrive et brev herind og bede om hjælp, selvom du ikke lige nu har den største tiltro til voksne. Du er altid velkommen til at kontakte BørneTelefonen på: 116 111. Her sidder der en masse rådgivere klar til at lytte. 

De bedste hilsner

BørneTelefonen