Ingen at snakke med
Kære brevkasse
Jeg er en pige på tolv år og har virkelig ingen at snakke med… Jeg vil godt fortælle lidt om mit liv…
De startede alt sammen med at min far begyndte at slå mig og mine søskende da vi var mindre.. Pludselig kom det rundt i byen og mind søskende blev grov mobbet undtagen mig jeg ved ikke hvorfor jeg tror nok at det kom senere..
Men så endte det med at min mor og far gik fra hinanden
før var min far aldrig hjemme og min mor sov hele tiden men da de så gik fra hinanden begyndte jeg at cutte det hjalp.. Et stykke tid ind til at jeg blev tvang’s fjernet fra hele mig familie..
Der forstod jeg hvor slemt jeg havde det og der begyndte jeg også at blive mobbet så der cuttede jeg bare endnu mere…
Så pludselig skulle jeg snakke med en dame og hun fortalte at jeg skulle i plejefamilie og det var meget langt væk fra mine venner (dem der var tilbage) 🙁
Så jeg flyttede og begyndte på nu skole og der troede jeg så at jeg kunne begynde fra ny.. Men nej alt blev bare værre jo jeg fik venner men alle i min nye klasse mobber mig undtagen et par stykker..
Jeg fik også en kæreste i min nye klasse jeg holder virkelig af ham men en dag sagde han at alt havde været skuespil fra begyndelsen for at såre mig? jeg dummede mig virkelig..
Jeg begyndte hver dag at tænke hvorfor skal jeg virkelig leve? Jeg har Intet at leve for?? Det her er ikke mig… Jeg plejede at være den glade mig? Jeg forstår det ik…
Jeg har haft en tid hvor jeg hverken spiste eller drak.. I er par uger jeg vil i være her! Men til sidst opgav min plejefamilie mig… Og nu står jeg på en lorte skole og skal et andet sted hen jeg kan ikke klare mere hvorfor skal det være mig??
Hjælp… Please
hvis jeg fik chancen for at komme var et sted hen hvor jeg kunne være mig selv uden alt det her på mig og bare dø!?
det virkelig ik sjovt det her hver voksen der kommer og siger at jeg skal snakke med dem og at de vil hjælpe mig så svigter de mig bare?
skriv virkelig hvis i kender følelsen!?????