Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

hvad skal jeg gøre?

Kære børbetelefon,

Jeg er en pige på 15 år. Her for nogle år siden, blev jeg og min søster taget væk fra vores far.

Han misbrugte os, eller det tror jeg. Vi har aldrig fået afvide hvorfor han skulle i fængsel… Men jeg er ret så sikker på, at det er fordi han ikke kunne passe ordentligt på os. Dengang var jeg 12 og min søster 8.

Jeg er efterfølgende begyndt hos en psykolog som er rigtig sød. Vi har kun kort snakket om min far, og om hvordan det var at være hos ham. Men vi har aldrig snakket om hvad der skete…

Jeg har aldrig snakket om det, der engang skete, kun en lille smule til politiet, da jeg skulle “afhøres”. Problemet er det, at jeg ikke kan huske om der skete noget med mig. Jeg kan kun huske hvad der skete med min søster (og de ting har jeg fortalt).

Min psykolog har valgt at tage emnet op (altså hvad han har gjordt mod mig) men selvom jeg har sagt har jeg ikke kan huske det, vil hun ikke lade det ligge. Det er som om hun tror jeg lyver, når jeg siger jeg ikke kan huske noget…

Jeg føler virkelig, jeg er tvunget til at sige et eller andet. Men det kan jeg jo ikke! Jeg kan ikke huske hvad der skete med mig… Hvad skal jeg sige, og eller gøre?

Jeg har også fundet ud af at jeg ikke rigtig kan huske særlig meget af min barndom, udover det med min søster. Er det normalt?

Alle siger af jeg er unormal, fordi jeg ikke kan huske særlig meget…

Jeg håber i kan hjælpe mig lidt på vej, selvom mit brev måske er lidt forvirrende..

Knus

Pige, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15.

 

Det lyder som svære ting du har oplevet med din far, det gør mig ondt at høre. Jeg er glad for du nu får hjælp, og at du har fundet en psykolog, som du stoler på, og som er sød.

Det er et modig og flot brev du har skrevet, og jeg kan godt forstå, at det er svært at skulle tale om noget, som er svært at huske, for hvad skal man så sige?

Først og fremmest tænker jeg på, at du fortæller at du aldrig har talt med nogen om hvad der skete. Jeg tænker, at det din psykolog forsøger at hjælpe dig med er, at give dig viden om hvad der skete, og måske åbne op for de oplevelser du har haft i din barndom. Derfor vil din psykolog nok ikke lade emnet ligge, og jeg tror ikke det er fordi hun ikke tror på dig, eller tror du lyver. Jeg tror hun prøver at hjælpe dig, så i sammen kan finde frem til hvad der skete, og hvordan det har påvirket dig.

Men du skal vide, at du gør det rigtige – du fortæller hvordan du har det, at du ikke kan huske det. Det er vigtigt du bliver ved med at være ærlig, og have dig selv med, for der er ikke nogen der kan tvinge dig til at sige noget, som du ikke føler er rigtigt.

At du ikke kan huske meget af din barndom gør dig bestemt ikke unormal. Hvis man oplever noget I sin barndom som er ubehageligt, skræmmende og utrygt kan kroppen og hjernen reagerer sådan, at den “lader som om” at den ikke kan huske det. Derfor kan det være svært at genkalde den tid, hvor man måske har oplevet noget slemt. Egentlig er det en smart mekanisme, fordi hjernen gør, at vi kan fortsætte med at leve - overleve i det svære, uden bevidst at skulle tænke på det der var så ubehageligt hele tiden. Samtidig er det ikke så smart, fordi tingene er sket så vore hjerne snyder os bare, for oplevelserne eksisterer stadig. Vi kan bare ikke finde oplevelserne frem i vores hukomelse og huske dem, fordi vi måske helst ikke vil. Giver det mening? Nogen kalder det også, at fortrænge sine ubehagelige minder. 

At du ikke har talt med nogen om hvad der skete, eller fået det at vide af nogen, tænker jeg der kan være mange grunde til. Det er ofte meget svært at tale om, måske har man slet ikke lyst til at vide det, og måske er det svært at finde en voksen at tale med det om.

Jeg tænker alligevel, at i den proces du er i lige nu med din psykolog, så kunne det måske også være godt at tale med en voksen, der kender dig, og som ved hvad der var grunden til din far kom i fængsel? På den måde skal du heller ikke gætte, eller føle du skal lyve, men du kan måske tale med en voksen, som du stoler på og spørge, hvad var det egentlig der skete? Måske skal du tale med din psykolog om det.

Derudover kan du også fortælle din psykolog, at du oplever hun ikke stoler på det du siger, så I kan få talt om, hvordan du oplever at skulle tale om din barndom. Det vil være en hjælp for psykologen at vide, at du har det på den måde. Måske vil psykologen beskrive lidt mere for dig, hvorfor hun/han spørger ind til tingene. Du kan f.eks. skrive det i et brev til psykologen eller indtale det, hvis du synes det er svært lige at sige.

 

Jeg håber svaret hjælper dig. 

Kærlige tanker fra

BørneTelefonen

Er du blevet seksuelt krænket?

Seksuelle krænkelser er, hvis du bliver tvunget, presset eller lokket til noget seksuelt. Det kan også være en krænkelse, selvom man ikke sagde nej.

En seksuel krænkelse er fx hvis nogen rører ved dig på en seksuel måde, uden at du har givet dem lov. Hvis du bliver bedt om at røre ved dem. Hvis du skal kigge på noget seksuelt eller gøre noget seksuelt – fx tage tøjet af.

Det er heller ikke ok, hvis du bliver presset til at tale om seksuelle emner – fx svare på spørgsmål, om du onanerer.

Det er vigtigt at tale med nogen, hvis man har været udsat for en krænkelse. Her kan du læse mere om seksuelle krænkelser og få gode råd.

Seksuel krænkelse Andre der hjælper

Anmeld digital krænkelse

Anmeld ulovlig deling af billeder og video samt digital afpresning
Læs mere

Anmeld seksuelt overgrebsmateriale

Anmelde seksuelt overgrebsmateriale med børn
Læs mere

Anmeld voldtægt og seksuelle overgreb

Hjælp til at anmelde voldtægt og seksuelle overgreb
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat