Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Hjælp mod kommunen

Hej børnsvilkår

Kan i hjælp med en sag mod slagsekommune, det er fordi jeg gerne vil flytte plejefamille over til min tidligere plejemor. Jeg har snakket med slagsekommune og givet rigtig mange arkumetter for at skulle flytte ud min tidligere plejemor. Det er så blevet besluttet på et status møde at jeg skal blive boende hos min plejefar.

VIL I IKKE NOK HJÆLP MIG mod slagsekommune

Dreng, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 14-årige, mange tak for dit brev.

Jeg vil prøve at svare på dit brev så godt jeg nu kan. 

Alle børn og unge har ret til at have en bisidder, som for eksempel kan deltage i møder. Det kan være en voksen, som du har tillid til, og som kan være med til at støtte dig, det kan være en lærer, eller måske bare en anden voksen, du stoler på.
 
Børns Vilkår har også et bisidderkorps, du kan læse mere om det på denne hjemmeside. I bisidderkorpset er der voksne der ved en masse om børns rettigheder og lovgivningen, det kunne måske være en ide for dig, at have sådan én med til møde? Du kan komme i kontakt med bisidderkorpset ved at ringe til BørneTelefonen eller på BørneChatten - det er gratis og vi kommer gerne til Slagelse eller hvor du opholder dig.

Der findes en folder, der hedder ”Det har du ret til” den er for anbragte og tidligere anbragte børn og unge. Du kan finde den her på internettet på dette link. http://www.servicestyrelsen.dk/filer/udgivelser/3971.pdf/view

Du kan ifølge lovgivningen desværre ikke selv bestemme, hvor du vil bo, men din sagsbehandler skal tale med dig om, hvad dine ønsker er, inden kommunen træffer den endelige beslutning om, hvor du skal bo. Jeg kan forstå på dit brev, at du har prøvet at fortælle din side af historien og hvorfor du gerne vil bo hos din tidligere plejemor. Men at der på statusmødet blev besluttet, at du skulle bo hos din plejefar. Jeg ved ikke, om du har fået en afgørelse? Altså et brev hvori der står at Slagelse kommune har besluttet, at du skal bo hos din plejefar?

Når man er over 12 år, kan man
klage over kommunens valg af anbringelsessted. Klagen skal du give til din sagsbehandler. Hvis sagsbehandleren holder fast i beslutningen, så skal din klage sendes videre til Det Sociale Nævn. Det Sociale Nævn skal derefter tage stilling til om de synes at afgørelsen om at du skal bo hos din plejefar, er den rigtige. Jeg ved ikke om de vil være enige med dig, eller om de vil være enige med kommunen. Men måske det kunne være værd at prøve? (Og alt det vil en bisidder fra Børns Vilkår kunne hjælpe dig med.)

Man skal klage indenfor fire uger efter man har fået afgørelsen (brevet hvor beslutningen om, at du skal bo hos din plejefar). Hvis ikke du har nået det, eller måske ikke har fået et, så kan du ansøge om at flytte hjem til din tidligere plejemor, så skal de lave en ny afgørelse. For at klage skal du ringe, skrive eller møde personligt op hos kommunen for at klage eller sende et brev, det er vigtigt at du forklarer hvorfor du er uenig i afgørelsen om at du skal bo hos din plejefar.

Det kan være rigtigt svært at skrive sådan noget ned, det kan derfor være en god ide hvis du får hjælp af en voksen til det (evt. en bisidder). Det kan også være din sagsbehandler, der kan hjælpe dig med at skrive det ned, hvis du gerne vil have det. Men det er vigtigt, at du så fortæller din sagsbehandler, at det drejer sig om, at du vil klage.

Jeg håber, du kan bruge svaret, og det ikke er alt for svært at forstå - alle de her paragraffer kan være svære at skulle forklare i et let sprog. Du må endelig ringe til BørneTelefonen på 116 111, eller skrive på BørneChatten, hvis der er noget du ikke forstår, eller hvis du har nogle flere spørgsmål. Det er anonymt og begge steder sidder der voksne, der er klar til at give råd og vejledning. - Og de kan også formidle kontakten til bisidderkorpset, hvis du ønsker det.

De bedste hilsner
BørnTelefonen

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Anbragt Andre der hjælper

De Anbragtes Vilkår

Netværksgrupper for nuværende og tidligere anbragte børn og unge
Læs mere

Ankestyrelsen

Er du fyldt 12 år, kan du klage over kommunens beslutning om dig.
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat