Kære du
Tusind tak for dit brev. Det er nogle store tanker, du går med, som jeg rigtig gerne vil hjælpe dig med at få styr på. Derfor er det også super fint, at du har skrevet til BørneTelefonen.
Allerførst vil jeg gerne sige, at du er mega sej, når du vil bevise overfor dig selv, at du er bedre end at begå selvmord. Det er en rigtig fin måde, du tænker om det på. Jeg tænker, at det også beviser din store styrke.
Inden en kommune tager beslutning om, at et barn eller en ung skal bo et andet sted end hos sine forældre, så har både børn og forældre samtaler med en socialrådgiver fra kommunen. Så nej, det er ikke muligt at du kan blive fjernet hjemmefra, uden at dine forældre ved det før på selve dagen. Det er noget andet, hvis et barn eller en ung har været udsat for vold, eller det man kalder seksuelle overgreb fra sine forældre. I de situationer sker det nogle gange, at barnet kommer et andet sted hen at bo med det samme. Jeg læser ikke, at det er sådan det er, hjemme hos dig..? Hvis der er noget, jeg så har misforstået, så vil det være en rigtig god idé, at du ringer til BørneTelefonen på 116 111. Der kan du også være anonym og fortælle din historie, og hvad der sker derhjemme.
Jeg kan rigtig godt forstå, at du får den tanke at komme til en plejefamilie eller noget andet. Det lyder ikke godt, at du har det svært derhjemme, og jeg tænker, at både du og din familie har brug for hjælp. I mit svar vil jeg komme med nogle ideer til, hvad der måske kunne hjælpe dig.
Du skriver ikke så meget om, hvad det er der sker derhjemme, som gør det svært for dig. Du skriver, at det nok skyldes, at dine forældre er muslimer. Jeg får den tanke, at du måske er fanget mellem to kulturer. Kan du genkende det? Måske er det sådan for dig, at dine forældre har nogle forventninger til dig, som du ikke kan få til at hænge sammen med dét, du har lyst til at gøre, og den du har lyst til at være? Nogle gange kan det være rart at vide, at man ikke er den eneste, der går og tumler med en bestemt type problemer. Hvis du har lyst, så kan du her læse breve fra andre, der ligesom dig har det svært derhjemme og hvis forældre er muslimer.
Du skriver, at det er din mor, der vil sende dig til England, når du går ud af 9. klasse. Jeg bliver nysgerrig efter, hvordan din fars holdning er? Ved du, om han er enig med din mor? Eller kan han måske godt se, at det er svært for dig derhjemme? Jeg tænker på, om det er muligt for dig at få en god snak med din far og fortælle ham om, hvorfor du synes det er svært derhjemme? Måske har din far brug for hjælp til at finde ud af, hvordan han forener, at han og din mor er muslim, og at du tager afstand fra det. Hvis du tænker det kan hjælpe, så kan du foreslå, at din far ringer til Forældretelefonen på 3555 5557. Her kan han tale med en rådgiver, som kan lytte til ham og give ham nogle ideer.
Jeg tænker, det er vigtigt, at du finder en eller flere voksne, som du kan betro dig til og fortælle om, hvorfor du oplever, at det er svært derhjemme. Det er en sagsbehandler fra kommunen, der kan hjælpe dig med at flytte hjemmefra, men sagsbehandleren kan også hjælpe dig på andre måder. Han eller hun kan fx tale med dine forældre og hjælpe jer alle til, at det kan blive bedre hjemme hos jer. Hvis du tænker, at det kan være en mulighed for dig, kan du ringe til kommunen og bede om at få lov til at tale med en sagsbehandler fra børneområdet.
Alle kommuner har noget der hedder Åben anonym rådgivning. Her kan man komme (eller ringe) og få hjælp til, hvordan man kan få løst sine problemer. Du kan prøve at søge på din kommunes hjemmeside efter åben anonym rådgivning. Du kan også ringe til BørneTelefonen og bede om hjælp til at søge. Det kræver jo så, at du vil fortælle, hvilken kommune du bor i, men du vil stadigvæk være anonym.
Jeg bliver nysgerrig efter, om du mon allerede har talt med nogle voksne om, at det er svært derhjemme? Det kunne fx være en lærer, der ved, at du går og tumler med nogle problemer. Måske har din lærer bemærket, at du ikke er rigtig glad? Er der mon en lærer, som du har særlig god tillid til, og som du kunne tænke dig at tale med?
Der er mange familier, hvor det er svært, at forældrene er muslimer og børnene ikke er det. Måske kender du og dine forældre nogen andre familier, der har eller har haft det på samme måde som jer? Jeg tænker på, om du eller dine forældre måske kunne få nogle gode råd derfra? Det kan være, at det er nemmere for dem at lytte til andre muslimer og høre om deres erfaringer. Der findes en hjemmeside, der hedder http://www.etniskung.dk, som du måske kunne kigge på. De har både fortællinger fra andre unge med anden baggrund, og de har også en anonym rådgivning om lige præcis det med at være i klemme mellem kulturer.
Jeg har nu givet dig nogle forskellige ideer til, hvad du kan gøre. Alle ideerne handler om, at du skal få sagt højt, hvordan du har det derhjemme. Måske har du allerede prøvet det? Det kan også være, at du har lyst til at prøve det, men at det er svært at komme i gang med.
Jeg håber virkelig, at der kan komme en større forståelse fra dine forældres side, så du kan få lov til at være den pige, du gerne vil.
De kærligste tanker og hilsner fra BørneTelefonen
