Kære dreng på 14 år
Tak for dit brev, om hvordan du har det med din plejebror på 16 år.
Der kan være rigtig stor forskel på at være 14 år og at være 16 år. Når jeg læser dit brev, tænker jeg, at det er sådan, det er for dig og din plejebror.
Han laver ikke noget og bruger sine tøjpenge på kondomer og klub, og han irriterer dig så meget, at du er ved at få flip.
Du er jo i en særlig situation, nemlig som plejebarn i en familie, og du har på den måde nogle helt særlige vilkår i dit liv. Det er ikke ualmindeligt, at søskende ind imellem reagerer over for hinanden, som du beskriver, men som regel går det over, og de kan omgås hinanden igen.
Konflikter er almindelige i alle familier, men som plejebarn kommer der tit en usikkerhed ind, når det ikke går helt uden uenigheder. Som plejebarn kan man nemt blive usikker på, om familien virkelig holder af én, når der er konflikter. Mon du kender det?
Plejebørn kan også have det ekstra svært i puberteten, hvor det er helt almindeligt at protestere mod familiens regler, og at prøve at få større indflydelse på sit eget liv. Nogle plejebørn vil reagere ved at forsøge at tilpasse sig ekstra meget for at sikre sig, at de stadig har en plads i familien, andre vil gøre det modsatte, nemlig at markere sig ekstra meget.
Jeg kender jer jo ikke, men måske er det sådan, at din plejebror og du netop reagerer forskelligt i puberteten? Mon der er nogen i din plejefamilie, der ved, hvordan du har det med den 16 årige? Hvis du går med det alene, kunne det måske være en idé at snakke lidt om det med dine plejeforældre? Eller måske er der andre børn i familien, du kunne betro dig til? Det kan jo godt være, at du ikke er den eneste, der er ved at få flip, men det får du kun at vide, hvis du snakker med nogen.
Jeg bliver bekymret, når du skriver, at han truer dig, men du skriver ikke hvordan og i hvilke situationer, det sker. Jeg synes ikke, det er i orden at true andre, og jeg tænker, at du må føle dig utryg ved det.
Fordi jeg har så få oplysninger om truslerne, vil jeg foreslå, at du ringer til BørneTelefonen eller logger dig ind på UngeChatten, hvor du kan fortælle lidt mere om det, hvis du har lyst. Så kan du og rådgiveren i fællesskab finde ud af, hvad du kan gøre ved det.
Måske kan du også have glæde af at kigge på SnaKK.nu der er et forum for anbragte unge, der gerne vil dele tanker og oplevelser.
Kærlig hilsen fra BørneBrevkassen
