Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

En affære med min pædagog

Hej jeg er en pige på 18 år, og jeg bor på et opholdssted.

Jeg har boet på opholdsstedet i 4 år og har haft samme kontakt pædagog i de år. Han er vildt sød og har hjulpet mig ud af så mange problemer, da jeg havde det allerværst.

Men her på det sidste begyndte han og ændre sig lidt, han begyndte og ville røre mere og mere ved mig. Jeg tænkte ikke rigtig over det i starten, da han jo er min kontaktperson. Men nu er han begyndt og røre ved mig private steder, og hvisker frække ting til mig.

Jeg er virkelig forvirret fordi det hele kommer så pludseligt. Han siger også at jeg ikke må sige det til nogle og at det er vores hemmelighed.

Han er meget charmerende, så jeg falder altid i. Men jeg får altid mega dårlig samvittighed efterfølgende fordi jeg i bund og grund godt ved at det er forkert. Han har også en kone derhjemme. Så jeg føler virkelig at jeg er en idiot.

Samtidig er jeg ved og få følelser for ham så det hele er så rodet. Når han rør ved mig alle de steder er det værste, at jeg på den ene side har lyst og på den anden side har jeg ikke lyst.

Jeg er så splittet, og jeg ved at han vil mere end bare røre, fordi han spørger mig tit om jeg vil mere. Jeg giver ham aldrig et ordenligt svar fordi jeg bliver så forvirret. Men jeg ved endnu ikke hvad jeg ville gøre hvis han lagde op til noget.

Jeg føler mig som en kæmpe idiot… Har i et godt råd? Hilsen en meget forvirret pige

Pige, 18 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 18-årige

Jeg kan se på dit brev, at din kontaktpædagog har valgt at starte et seksuelt forhold til dig. Jeg kan godt forstå, at du skriver herind. For du må stå i en situation, der føles forvirrende.

Der er ikke noget at sige til, at du er tiltrukket af ham: Han har hjulpet dig i svære situationer, og han er meget charmerende over for dig. Han spørger, om du har lyst til mere. Det er klart, at du må være tiltrukket af hans ‘invitation’: Hvem vil ikke gerne begæres af en person, som man er tiltrukket af? Det vil alle.

Der er intet forkert eller skamfuldt over, at du føler dig tiltrukket af ham. Du har ingen grund til at føle dårlig samvittighed over ‘det skete’. Skylden hører til hos din kontaktpædagog, som opfører sig anderledes, end han plejer: Han tager dig private steder og hvisker frække ting til dig. Han har indledt et seksuelt forhold til dig.

Det er godt, at du nu stopper op og mærker efter: han har ændret sig!

Du forstår og mærker tydeligt, hvad der er ‘rigtigt’ og ‘forkert’. En kontaktperson må ikke have seksuelle forhold til de børn og unge, som han skal hjælpe og beskytte. Heller ikke selv om du er over 18 år. Det ved han godt. Det ved alle.

Du står nu i en situation, hvor du kan hjælpe dig selv – men også andre børn og unge. Men det kommer til at kræve al dit mod. Heldigvis virker du som en person, der er så stærk, at du kan gøre det.

Det, du skal gøre er, at kontakte din kommune. Du skal bede om en anden kontaktpædagog – og du skal begrunde hvorfor. Du kan eventuelt videresende det, vi to har skrevet til hinanden.  Du kan samtidig fortælle om kontaktpædagogen til andre. Jo flere, du fortæller det til, jo bedre – jo flere mennesker kan støtte dig.

Når du fortæller om det skete til kommunen, sikrer du, at nye børn og unge på opholdsstedet udelukkende oplever kontaktpædagoger, der er søde og hjælpsomme. Du slipper af med den dårlige samvittighed, der nu klæber til dig, selvom du ingen skyld har. Du bliver fri af de forvirrede følelser, der har tag i dig. Du slipper for at føle dig som en idiot, som du skriver. Du har alt at vinde.

Jeg håber virkelig på alles vegne, at du bruger din retfærdighedssans og dit mod – og anmelder ham.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

 

 

 

 

 

 

 

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Anbragt Andre der hjælper

De Anbragtes Vilkår

Netværksgrupper for nuværende og tidligere anbragte børn og unge
Læs mere

Ankestyrelsen

Er du fyldt 12 år, kan du klage over kommunens beslutning om dig.
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat