Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Efterværn

Hej
Jeg er en pige på snart 18 år og jeg har været anbragt siden jeg var helt lille. jeg har haft en hård barndom og desværre ikke altid boet i samme familie. Nu fylder jeg snart 18 og kommunen skal til at tage stilling til om de vil give mig efterværn og det vil de ikke. jeg skal snart til møde med min sagsbehandler hvor han vil snakke med mig om det, men jeg syntes ikke det er en mulighed ikke at give mig efterværn.
Jeg starter på gymnasiet lige om lidt og jeg har brug for en rede hvis man kan kalde det, det. et sted hvor jeg kan føle mig tryg og hjemme så jeg kan fokusere på min skole.

Jeg kender ingen på mit gymnasie og jeg er super nervøs, men oven i det tænker jeg også meget på hvad der sker med mig når jeg fylder 18.

jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal gøre, jeg har ikke lyst til at snakke med min sagsbehandler for jeg ved at han vil gøre alt for at jeg ikke får efterværn. jeg er bare bange for at sige noget forkert og at han kan bruge noget af det imod mig som akument til at jeg ikke skal have efterværn.

Jeg ved ikke om der er et svar til det her, men jeg havde brug for at komme ud med min frustrationer.

Hilsen S18

18 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære S18,

Tak for dit brev. Hvor er det, godt, at du har skrevet her til. Jeg har en god idé til, hvordan vi kan hjælpe dig.

Først, må jeg rose dig for dit brev. Du lyder så fornuftig og moden og du tager et kæmpe ansvar for dit liv og dig selv. Det er bare så flot!

Det lyder som om, at du har mødt mange udfordringer på din vej. Alligevel er du allerede kommet meget langt og jeg er helt enig med dig i at efterværn lyder som en god idé. Og jeg kan godt forstå, at du synes det er nødvendigt.

Hos BørneTelefonen har man, hvis man er under 18, mulighed for at få en bisidder. Måske du kender den ordning i forvejen? Hvis der er tale om efterværn, kan man beholde sin bisidder til man er 23. En bisidder fra BørneTelefonen er en voksen, som kan gå med dig til møder med din sagsbehandler og lignende.

Bisidderen kan gå med dig for at støtte dig og hjælpe dig med at få sagt de ting, som du synes er vigtige. En bisidder kender også meget til dine rettigheder og kan derfor også fortælle dig om hvilke rettigheder, du har.

Jeg tænker, at du befinder dig i en gråzone, da du endnu ikke ved, om du får efterværn og snart nærmer dig de 18 år.

For ssm jeg læser det, er du endnu ikke 18 år – men snart. Derfor vil jeg anbefale dig at ringe direkte til vores bisidder-afdeling for at høre om, hvilke muligheder de har for at hjælpe lige præcis dig. Deres tlfnr. er 35 55 55 59.

Er du usikker på om du har lyst til det, kan du også starte med at ringe ind direkte til os på BørneTelefonen på 116 111. Her kan de rådgive dig mere præcist også ift. hvilke muligheder du har, hvis du ikke kan få en bisidder.

Jeg håber du vil ringe ind, så vi kan nå at se på, hvordan vi kan hjælpe dig inden du fylder 18 år.

Og så skal du huske at du er en sej og stærk pige Der er sikkert mange, der ikke kender nogen når de starter i gymnasiet, så det er en god mulighed for at møde nye mennesker. Men en tryg rede, som du selv beskriver det, er noget alle har ret til. Og noget der naturligvis også vil give ro på, når nu du skal igang med en masse andre nye ting i dit liv.

Jeg ønsker dig alt det bedste.

Held og lykke.

Kærlig hilsen
BørneTelefonen

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Anbragt Andre der hjælper

De Anbragtes Vilkår

Netværksgrupper for nuværende og tidligere anbragte børn og unge
Læs mere

Ankestyrelsen

Er du fyldt 12 år, kan du klage over kommunens beslutning om dig.
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat