Brev

det gammle det nye tilbage eller blive

hej børnebrevkasse
jeg er en pige på 14 år jeg føler mig nedgjodt og ulykklig ned trykt og alt mulige andre dårlige følelser jeg har været i plejefamilie og har været her et år nu da jeg boede hjemme drak min far og var sammen med min moster de kyssede og gik i seng med hendanden flere gange dagligt.
 
det blev en syg rutine og min mor hun sov og var doven og hun passede ikke mig min lille søster og tvillingesøster og min anden lille søster hun sov og når hun stod op tænde hun for fjernsynet eller gik op men hun tog dynen om sig og gik bare rundt med den til vi skulle i seng igen. hun kunne også finde på at bare og ligge og sove hele dagen fra morgen t5il næste dag det har hun gjord så mange gange før.
 
og min far har sagt nogle ting til mig så som jeg er psygisk syg i hovedt eller at jeg skal frivilligt anbringes i plejefamilie og at mine søskende kunne blie hos ham jeg er rørt på en dpårlig måde vi blev alle tre tvangsfjernet men ikke min mindste lillesøster og jeg har boedet her et år og mødet om jeg kommer hjem kommer op her til juni måned men de har ikke ændret sig.
 
der er gået et helt år og på den ene side længdes jeg hjem og på den anden side hader jeg dem og de kan rende mig og de skulle aldrig havde været her hvad gør jeg jeg ville gerne hjem men ikke alligevel og hvis jeg vælger at blive her kommer jeg til at bo her fra nu og 2 år frem jeg er skræmt og jeg skal tage en beslutning jeg frygter begge dele at tage hjem men jeg fr4ygter også at blive her fordi at jeg ikke ville bo her til jeg er 18
 
jeg ville ikke være 18 når jeg tænker på at jeg er 18 om 4 år begynder jeg at græde hvad skal jeg gøre hjælp mig …
hilsen den fortvivlede

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige

Det lyder til, at du har haft det ret hårdt hjemme hos dine forældre, og jeg tænker, at det ikke er i orden at behandle børn på den måde, som du er blevet behandlet. Såsom at din far der sagde til dig, at du skulle frivilligt anbringes, og de andre skulle blive. Jeg tænker, det må have krævet en kæmpe styrke at klare det, og jeg synes du viser et stort mod ved at skrive her til BørneBrevkassen og fortælle om det.
Når et barn bliver tvangsanbragt, som du og nogle af dine søskende er blevet, er det fordi kommunen har vurderet, at forældrene ikke var gode nok til at passe på børnene. Man kan sige det sådan, at de har brug for at lære noget. Du skriver, at dine forældre ikke har ændret sig, hvilket får mig til at tænke, om de mon har lært noget? 
  Den situation du står i er rigtig svær, for selvom man måske har oplevet nogle rigtig slemme ting hjemme hos sine forældre, vil man altid føle noget for sine forældre. Jeg kan derfor godt forstå, at du skriver, at du frygter begge ting. Kommunen skal hjælpe med at tage beslutningen, om du fortsat skal være anbragt, men jeg ved ikke, om det er muligt for dig at tænke over fordelene og ulemperne ved at blive i plejefamilien i forhold til at bo hjemme hos dine forældre? Du kan evt. lave to sedler med en streg i midten. På den ene skriver du mor og far, på den anden plejefamilie. På papiret med mor og far skriver du på den ene side af stregen alle de ulemper, du kan finde på, og på den anden side af stregen skriver du alle fordelene. Det samme gør du så med plejefamilien. Jeg tænker, at det måske kan hjælpe dig til at samle tankerne lidt? Når du skal tale med kommunen, kan du evt. tage en bisidder med fra Børns Vilkårs bisidderkorps, der er voksne, der ved noget om børns rettigheder og er dygtige til at hjælpe børn med at få talt med kommunen om ting, der er svære.

Jeg ved ikke, om du har prøvet at tale med nogen om alle de her ting? Måske det kunne være en ide at tale med nogen om, at du bliver ked af det, når du tænker på, at du bliver 18 år om 4 år? De følelser du har, kan jeg godt forstå, og jeg tænker, at det er vigtigt, at der kommer en voksen, der kan hjælpe dig med at leve med de følelser... Det kan evt. være en kontaktperson, man får af kommunen, en psykolog eller måske bare en voksen, som du stoler på og godt kan lide at tale med?
Hvis du har brug for flere råd, eller der er noget jeg har glemt, er du altid velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111 eller logge på UngeChatten, hvis du måske har brug for noget anden vejledning, eller blot har brug for at snakke din situation igennem - det er du meget velkommen til.

Jeg håber det bedste for dig.

Mange kærlige hilsner
BørneTelefonen

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Anbragt Andre der hjælper

De Anbragtes Vilkår

Netværksgrupper for nuværende og tidligere anbragte børn og unge
Læs mere

Ankestyrelsen

Er du fyldt 12 år, kan du klage over kommunens beslutning om dig.
Læs mere
Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat