Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Børnehjem

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15 år.

Du skal helt sikkert have fat i din kommune og snakke med dem om vanskeligheder derhjemme. Du kan enten ringe til din sagsbehndler (sådan en har vi allesammen) eller du kan ringe til kommunens anonyme rådgivning, hvis du har brug for at få snakket om tingene, uden at nogen i første omgang ved, hvem du er. Dine forældre har forsørgerpligten over dig indtil du bliver 18 år, men de har også ret til at bestemme, hvor du skal bo indtil da. Men kommunen kan gå ind og gøre noget for dig - især fordi der er vold i dit hjem. Kommunen SKAL jo handle på det, hvis de har fået en underretning fra din lærer om det, så det undrer mig, hvis du ikke har hørt noget derfra endnu. Det fremgår ikke helt tydeligt af dit brev, om du har hørt fra kommunen i forbindelse med den underretning?

Du skriver, at du er glad for din skole, og du er dygtig og god til at koncentrere dig. Det er jeg faktisk ret imponeret over, når du bekskriver dine forhold derhjemme. Jeg tror på, at du er stærk, som du selv skriver. Men for en pige på 15 år er det alt for voldsomme ting at skulle tumle med alene. Derfor er jeg meget glad for, at du skriver, at du har snakket med din lærer, som jo også har reageret på de ting, du har fortalt. Det er læreren også forpligtet til at gøre, men det er dejligt for dig, at du føler dig bakket op (det fornemmer jeg, at du gør) og hjulpet af hende. Jeg håber, at hun følger op på det og jævnligt spørger til, hvordan du har det? Ellers må du gå til hende igen, og huske hende på det.

Jeg vil anbefale dig, at ringe til Børnetelefonen på 116111 og bede om en bisidder, som kan hjælpe dig med at henvende dig til kommunen og gå med til møderne med kommunen. Hvis du beder om en bisidder i BørneTelefonen, kan du ikke længere være anonym. Men hvis du ringer ind i dag og giver dem dit telefonnummer og dine personlige oplysninger, vil du blive ringet op af en bisidder, som kan hjælpe dig med, hvordan du bedst henvender dig til kommunen. Bisidderen kan forklare dig, hvordan tingene hænger sammen, og kan gå med dig til møde i kommunen. Bisidderen kan også efterfølgende hjælpe dig til at forstå, hvad de sagde på kommunen og evt. guide dig til, hvad du videre kan gøre. Du kan læse mere om vores bisidder her: https://bornetelefonen.dk/tema/vold-familien Det er helt gratis at få en bisidder, og bisidderen er med for at hjælpe med at dine rettigheder sikres og du er tryg i den proces med kommunen.

Du skal helt sikkert have hjælp. Det er super sejt, at du er aktiv og vil gøre noget ved din situation. Det er der brug for.

Jeg håber alt det bedste for dig.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Anbragt Andre der hjælper

De Anbragtes Vilkår

Netværksgrupper for nuværende og tidligere anbragte børn og unge
Læs mere

Ankestyrelsen

Er du fyldt 12 år, kan du klage over kommunens beslutning om dig.
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat