Brev

Bliver min ven udnyttet?

Kære BørneBrevkasse

Jeg vil starte med at sige at jeg har en mistanke om, at min bedste ven bliver udnyttet, men jeg er altså ikke helt sikker. Det forholder sig sådan at mine forældre er skilt og de har begge fået nye kærester, som jeg ikke kommer ret godt ud af det med, så jeg har valgt at bo hos min bedstefar i stedet for. Han er 59 og han er også værge/plejefar for en dreng på min alder. Vi er rigtig gode venner.

Min bedstefar behandler os dog ret forskelligt. Jeg tror dårligt nok han nogensinde har hævet stemmen mod mig, men han er altid hurtig til at være efter min ven. Han opfører sig ikke dårligt, tværtimod, tit bedre end jeg, men det er altid ham det går ud over.

Så for cirka et halvt år siden fortalte han mig at min bedstefar slår ham, rør ham og får ham til alt muligt. Jeg blev meget forfærdet, selvfølgelig, men jeg havde da godt lagt mærke til hvor forskelligt han behandler os og også alle de blikke han sender hans plejesøn.

Der gik så et par dage, men så en aften så jeg min bedstefar sidde og, ja, nærmest seksuelt chikanere ham, eller sådan så det i hvertfald ud, og det sagde jeg så at han skulle stoppe med med det samme. Så sendte han mig op på værelset og talte med hans plejesøn nedenunder.

Den næste dag blev vi begge to hjemme fordi han gerne ville tale lidt med os om det dagen før. Og han spurgte mig hvordan jeg dog kunne tro at han ikke tog sig ordentligt af hans plejesøn. Og jeg fortalte hvad min ven havde sagt og at jeg da godt viste det var forkert. Så fortalte han længe om at sådan var det jo slet ikke og at min ven bare var opmærksomhedskrævende. Og jeg synes egentlig når han siger det, hvilket han nogengange går, at det virker helt usandsynligt at min bedstefar skulle gøre sådan noget. Jeg har jo kendt ham hele mit liv og jeg havde da aldrig forestillet mig at han gjorde sådan noget.

Så efter en måneds tid spurgte jeg bare min ven ligeud om det var noget han havde fundet på. Så blev han helt vildt sur og ked af det og talte ikke til mig i en uge. Jeg synes bare ikke man skal sige sådan noget om andre mennesker, for det er jo helt vildt ulovligt og hæsligt og ret skrapt at beskylde nogen for sådan noget.

Men nogen gange kommer jeg altså alligevel i tvivl. Altså, jeg ved godt det lyder hæsligt at tænke sådan om sin egen bedstefar, men jeg kan ikke lade være med at bekymre mig. For eksempel i weekenden, hvor jeg går til fodbold. Min ven har ikke nogen fritidsinteresser, men for et års tid siden plejede han at komme med når vi spillede henne på boldbanen efter træning i weekenden. Det går han ikke mere, og når jeg spørger hvorfor siger han bare at han ikke har lyst, men jeg ved godt at det ikke har noget med det at gøre, for hvis det er i hverdagen vil han gerne.

Og så når jeg kommer hjem efter træning i weekenden så er han bare oppe på værelset indtil vi spiser. Så er han helt hvid i hovedet og skynder sig op på værelset igen bagefter. Og den næste morgen går han så mærkeligt slæbende. Han er heller aldrig rigtig glad mere, men det har han nu aldrig rigtig været i længere tid af gangen.

Så, hvad skal jeg gøre? Jeg ved godt det lyder åndsvagt, for jeg kender jo godt min bedstefar. Jeg ved jo godt at det kunne han aldrig finde på. Men jeg er alligevel bare så bekymret, specielt når min ven om aftenen i weekenden sidder og hænger over maden og nærmest intet spiser. Han ser så tom ud i blikket. Hver sød og hjælp. Hvordan kan jeg ligge min frygt væk?

Dreng, 13 år

Læs hele brevet

Svar fra

Børnetelefonen

Kære du

Tak for dit brev - og tak for tålmodigheden. Jeg beklager meget, at du har måttet vente så længe på svar.

Jeg kan faktisk godt forstå, du går og bliver bekymret for din ven. Når du beskriver de ting, du har set og oplevet, så tænker jeg også, at der er grund til bekymring, og jeg synes, det er så godt set og så modigt af dig, at du både gik direkte til din bedstefar - og at du nu har skrevet her til BørneBrevkassen. Din ven er - uanset hvad der plager ham - utrolig heldig at have dig i sit liv. Det kræver en stor portion overskud at kunne tage sig sådan af en ven, som du gør!

Du beskriver en forvirrende følelse, som jeg godt kan genkende, og som jeg tror mange andre også kan genkende. På den ene side kan du slet ikke tro, at din bedstefar ville kunne finde på at gøre noget mod din ven (eller nogen andre for den sags skyld), for du kender ham jo og respekterer ham, ja du elsker ham sikkert og har tillid til ham. Sådan som rigtig mange andre også ville have det.

På den anden side fortæller din ven dig noget, som du ikke bare tror, han finder på. Det tror jeg heller ikke, han gør. Jeg kan ikke vide det med sikkerhed ud fra din beskrivelse, men jeg er i hvert fald bekymret. Og jeg tænker, at det bør blive undersøgt, og at din ven børn have hjælp til at få det bedre. For uanset hvad så virker det ikke til, at han har det så godt lige nu...

Der er flere måder, det kan blive undersøgt på. Jeg tænker på, at når I er i pleje hos din bedstefar, så har I nok en kontaktperson, som I snakker med engang imellem? Hvis I har, ville det så være en, du kunne fortælle din bekymring til? Eller måske vise dit brev her fra brevkassen? For det beskriver så flot, hvad du har lagt mærke til, og hvad du er bekymret over. Sådan en kontaktperson har nemlig pligt til at sørge for, at I har det godt hos den plejefamilie/plejeforælder, I bor hos. Så jeg tænker, det kunne være en måde at hjælpe din ven - hvis du føler, at den person er en, du kan stole på, og som vil lytte til dig og din ven..?

Et andet forslag, der også vil kunne hjælpe, er at du ringer eller SMS'er til BørneTelefonen på 116 111 eller logger på vores chat og snakker mere direkte med en rådgiver. Så kan vi nemlig hjælpe med at fortælle kommunen, hvor I bor, at vi er bekymrede for din ven. Så skal kommunen nemlig sørge for finde ud af, hvad der foregår, og de skal også hjælpe din ven, så han ikke går og er så trist hele tiden. Som sagt kan vi ikke være sikre på, hvorfor han er det, men det kan han måske bedre selv fortælle, hvis der er nogen, der snakker med ham om det.

Og så vil jeg også fortælle dig om en anden ting, vi kan hjælpe med her på BørneTelefonen. Vi ved nemlig godt, at det kan være svært at snakke med nogen fra kommunen, og at det kan være forvirrende og måske lidt skræmmende - måske tør man ikke fortælle alting, og måske er man bange for, at de ikke vil tro på det, man siger... Vi har hjulpet mange børn og unge, som havde det svært derhjemme, og det har vi gjort ved at give den en bisidder med fra BørneTelefonen.

En bisidder er en voksen, som er ansat her hos os, og som kender rigtig meget til børns rettigheder. Alle børn har ret til en bisidder, hvis de skal snakke med nogen fra kommunen - vidste du det? Bisidderen er med, når man snakker med dem fra kommunen, og bisidderen sørger for, at der bliver lyttet til det, man siger, og at man får den hjælp, man har ret til. Jeg tænker på, om du ikke tror, det kunne være rart for din ven at få sådan en bisidder, som kan hjælpe med at få det her undersøgt? Så kan du enten selv kontakte BørneTelefonen (på en af måderne ovenfor) eller måske få din ven til at gøre det (du kan jo sidde sammen med ham, hvis det gør ham mere tryg)? Kig eventuelt lige lidt på denne side om bisidderne, som beskriver lidt mere, hvad de kan hjælpe med...

Jeg håber, din ven får hjælp snart - og endnu en gang tak til dig for at være sådan en god ven! Vi vil rigtig gerne hjælpe jer!

Kærlig hilsen BørneBrevkassen