Kære pige på 13
Tak for dit brev. Når jeg læser dit brev får jeg et indtryk af, at du er en modig og sej pig. Det tænker jeg blandt andet, fordi du har mod på at skrive ind til brevkassen om dit problem med at din veninde savner spænding og derfor vil have at I skal drikke alkohol. Du er sej, fordi du når at finde på at komme med undskyldninger og også går hjem for at undgå at gøre noget, du ved, I ikke må. Det er vildt sejt og stærkt!
Du slutter dit brev med at spørge, hvad du skal gøre. Det er ikke helt tydeligt for mig, hvad du mener; "gøre i forhold til hvad" - din mor, din veninde, dig selv eller det hele? Måske fordi du heller ikke ved det selv lige nu? Derfor vil jeg i mit svar prøve at svare på de to ting, jeg oplever, du er optaget af i dit brev herind.
1) at du oplever, du ikke kan fortælle det til din mor, da du kunne være bange for, at du så ikke må se din veninde mere.
2) på den anden side vil du heller ikke være med til at drikke, fordi ingen af jer må Håber det er nogenlunde rigtigt forstået?
1) Du skriver at du ikke tør fortælle det til din mor, fordi det kan være, I så ikke må se hinanden længere. Har du overvejet om der er andre måder din mor vil kunne reagere på? I stedet for, at hun forbyder jer at være venner tænker jeg, at det også kan være en mulighed, at din mor ser, hvor stærk og sej du er, netop fordi du har sagt fra overfor din veninde. Dermed vil din mor kunne se, hvor meget tillid hun kan have til, at du overholder de aftaler I har. Det kan måske betyde, at hun giver dig lov til mere end du må nu, fx være længere ude, blive ved med at være sammen med din veninde eller andre ting din mor og dig måske ikke er enige om. På den måde kan du også tale med din mor om, hvordan man kan sige fra overfor andre, der vil have en til at gøre noget, man ikke har lyst til. Er der mon noget af det, der vil give mening for dig at prøve?
Jeg ved fra andre unge, det kan være svært at fortælle og forklare sin mor, hvad der er sket og hvis du beslutter dig for at fortælle din mor om det, kunne det måske være lettere, hvis du viser hende brevet du har skrevet til BørneTelefonen og mit svar?
Jeg skrev tidligere, at det er sejt, at du undgår at drikke ved at komme på undskyldninger og ender med at tage hjem, men jeg tænker, at det kan være svært at blive ved med at komme på undskyldninger?
2) Kan en mulighed være at fortælle din veninde, hvad du tænker om det, der er sket? Fortælle hende, hvorfor du kommer med undskyldninger? Det kan være hun godt ved det allerede; måske har hun på fornemmelsen, at der er en anden grund til at du tog hjem?
På den måde kan I sammen få en snak om at drikke og om, hvad man ellers kan gøre når man synes man mangler spænding i sit liv. Her kan du "gå lidt foran" og vise at du godt tør tage den snak, som mange andre unge/veninder undgår, men som de tænker lige så meget på, som du gør lige nu. Vil du mon turde at tage hul på den snak med din veninde? Det med at gøre noget som ens forældre har sagt de ikke vil have, er et dilemma alle unge kommer i. Især når man, som du, har ældre veninder/venner i sin omgangskreds.
Som jeg læser dit brev, har du allerede gjort dig mange gode erfaringer om, hvad der virker for dig. En ting er at fortælle "en hvid løgn" ind imellem; noget andet er, at man kan mærke, hvad man selv vil og ikke vil og det er een af de dyrbareste gaver, man kan få med sig selv. Den gave fornemmer jeg, du har, når jeg læser dit brev og den vil råde dig til at holde godt fast i.
Jeg håber du kan bruge mit svar til noget. Husk du altid er velkommen til at skrive ind igen eller ringe til Børnetelefonen på 116111, hvis du nu, efter at have læst mit svar, sidder tilbage med flere spørgsmål og tanker, du gerne vil dele.
Mange hilsner BørneTelefonen
