Ven med problemer
Hej.
Jeg skriver her ind, fordi jeg har en ven, som jeg er lidt bekymret for.
Min veninde og mig skulle gå en tur med en ven (det var første gang, jeg mødte ham.)
Da vi mødtes med ham og hans ven, var de begge to ret fulde. Ingen af os kendte hans ven, men han var egentlig meget flink.
Min veninde vidste slet ikke, at han drak, men vi besluttede os for at gå med dem alligevel. Jeg var ret overrasket over det, da jeg kun er 13 (han er 14, men alligevel.)
Da vi efter lidt tid kom hjem til ham, var der ingen hjemme, og da vi spurgte, hvor hans far var, fik vi bare at vide, at han var på druk.
Han går sjældent i skole (hvis man er heldig, er han i skole én gang om ugen.)
Burde jeg overhovedet være bekymret? Det undrer mig bare, at der ikke er nogen, som gør noget. Hvad med hans klasselærer? Burde hun ikke vide, hvorfor han aldrig er i skole. Hvem har ansvaret for at gøre noget?
Jeg har overvejet om man skulle skrive til kommunen. Eller er der måske et sted man kan skrive til?
Han drikker sig tit fuld, og inderst inde tror jeg, at han er ved at være ret langt ude.
Jeg kender ham ikke vildt godt, men jeg tænker lidt, at han bare drikker sig ud af sine problemer. Jeg er nervøs for, om han måske vil ende som sin far. Han er jo ikke en gang gammel nok.
Hvad kan der ske, hvis jeg skriver et brev til nogen, som måske kan hjælpe ham? Han kunne måske få noget støtte.
Jeg ved, at han vil blive enormt vred, hvis han finder ud af, at jeg har gjort noget. Derfor får han det heller ikke at vide.
Han synes nemlig allerede at skolen blander sig for meget i hans privatliv.
Det var godt nok en lang besked 🙂
Håber at du/I kan svare på mine spørgsmål-