Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

vågnede i forkert bolig

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15 år.

Tillykke med din sidste skoledag! 
Du spørger om det er forkert det, du har gjort. Det er svært at svare på om det var forkert af Jer at tage med drengene hjem i deres lejlighed. Det lyder som om, at I vurderede, at de var søde og venlige. Men da I ikke kendte dem, kunne I nok ikke være helt sikre på deres intentioner? Fordi du er 15 år har I ikke gjort noget ulovligt. Den sexuelle lavalder er 15 år. Det betyder at hvis du var under 15, ville det være ulovligt for fyren at have sex med dig.

Når man har sex med en fremmed, så er det sikreste at bruge kondom. Kondom beskytter både mod graviditet og kønssygdomme. Så selv om du har taget en fortrydelsespille, kan du godt være smittet med en kønssygdom, fx Clamydia eller herpes. Så hvis du synes, at det begynder at klø eller du får andre sygdomstegn, vil jeg anbefale at du tager til lægen og bliver tjekket. Og så ville det nok være smartest at fortælle det til din mor, så hun kan hjælpe dig med at bestille en tid.
Det er klogt, at du har taget en fortrydelsespille. Hvis du vil være mere sikker, kan du tage en graviditetstest. Den kan man købe på apoteket og i de fleste supermarkeder lige ved kassen. Det eneste man skal gøre, er at følge brugsanvisningen fuldstændigt præcist.
Hvis du mod forventning er gravid, så håber jeg, at du vil sige det til din mor. Skrive det i et brev eller sms til hende - det kan være nemmere. Og så kan hun hjælpe dig med at bestille tid hos lægen, så I sammen kan finde ud af, hvad der så skal ske.

Du kan læse mere om kønssygdomme og prævention her: www.sexlinien.dk 

Hvis du har mod på det, synes jeg at det er en god idé at fortælle din mor, at du har haft sex. Det kan være at hun har nogle gode råd til prævention eller andet. For hun er sikkert også interesseret i, at du hverken bliver syg eller gravid lige nu.

Har din veninde og dig fået snakket om episoden igen? For det kan måske være rart at snakke det igennem igen, hvis der er noget du eller hende er lidt utryg ved. Og måske bør I lægge en plan for, hvad I skal gøre, hvis en lignende episode sker igen. Vil I en anden gang tage med nogle fremmede fyre med hjem? Hvad skal der til for, at I ikke gør det? Og hvad hvis I er meget fulde – er det så smartere at vente til en anden gang, hvor man måske bedre kan vurdere fyrenes intentioner? Og måske kan I snakke om, at I bør have kondomer med. Selvom man tænker at man ikke skal have sex, kan det jo godt være at man ombestemmer sig og får brug for kondomer. Og så er det bedre at være på den sikre side.

Det kan være en stor hjælp at få snakket om det igen, hvis du går og er bekymret. Det hjælper tit at dele det med nogen.

Jeg håber at mit svar kan hjælpe dig lidt vej.

De bedste hilsner

BørneTelefonen

Flere gode råd til unge Om alkohol

Når man er ung, kan det være, at man begynder at interessere sig for fester. Eller måske at ens venner, er begyndt at feste – og måske er nogen også begyndt at drikke øl og drinks til festerne?

Har du tanker som: Jeg føler, jeg skal drikke, for at være en del af fællesskabet. Det er som om, der er et gruppepres til festerne. Hvordan siger jeg fra? Jeg vil gerne prøve at drikke, men hvordan taler jeg med mine forældre om det? Jeg tror jeg har et alkoholproblem, hvordan får jeg hjælp til at komme ud af min afhængighed? Hvad kan der ske, hvis jeg drikke for meget? Min ven bliver altid for fuld, hvordan kan jeg hjælpe?

Tjek siden ud og find svar på dine spørgsmål. Du kan tage en quiz og finde ud af, om du kender til myterne om alkohol. Du kan også læse gode råd til, hvordan du drikker alkohol på en sikker måde eller du kan læse andre børns dilemmaer og se BørneTelefonen svar.

Alkohol og stoffer Andre der hjælper

Netstof

Rådgivning og information om alkohol og rusmidler. Find et behandlingstilbud.
Læs mere

Alkolinjen

Til dig, der drikker meget alkohol eller er pårørende til alkoholmisbrug
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat