Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Ubehagelig oplevelse og mærkelig følelse i kroppen

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15 år,

Det lyder som en rigtig ubehagelig oplevelse, du har haft og du er langt fra den første, der er vågnet op med ‘moralske tømmermænd’.
Når man bliver fuld, er det ikke unormalt at have lyst til ting, man normalt ikke har lyst til. Det er også derfor nogen siger, at man kan ‘drikke sig mod til’ at gøre nogle ting. Desværre kan man også bare drikke så meget, at man måske bliver decideret overmodig.

Den måde du beskriver dig selv, dine følelser og situationen på, giver mig en fornemmelse af, at du er i rigtig god kontakt med hvem du er, og hvad du står for. Derfor kan jeg godt forstå dine tanker om at fortryde, at aftenen måske tog en anden drejning end du havde tænkt. Men jeg vil prøve at se på, hvad du kan gøre for ikke at stå i samme situation igen senere.

Jeg forstår godt, at du er ked af, at din første seksuelle debut blev på den måde og det drengene gjorde, er på ingen måde okay. Selvom du tænker du selv delvist var med på det, burde de have vurderet, at du var for fuld til at kunne træffe gode beslutninger. Til gengæld er det virkelig godt med så gode veninder, der allerede på aftenen forstår konsekvenserne af alle de filmende mobiler, og beder folk slette. Det er virkelig guld værd med sådan nogle venner.

Det jeg tænker, du kan gøre for at det ikke sker igen, er at tænke over, hvornår du skal stoppe, når du drikker næste gang. På den måde når du forhåbentlig at stoppe med at drikke inden du bliver for fuld og dermed stadig har kontrol over dig selv og får sat tydelige grænser. Det kan være en hårfin balance, som er svær at mestre for de fleste. Derfor kan du måske tale med din mor om, hvad hun vil anbefale at du max drikker af genstande på en aften. For som du selv siger, er det virkelig godt at kunne tale med sin mor om sådan nogle ting, så det gør rigtig glad at høre, at I har så tæt et forhold.

Jeg er ked af at høre, at du har mistet din far. Men her tænker jeg også, at det har hjulpet dig i sorgen, at du føler, du kan betro dig til din mor. Det er ikke alle, der har et så åbent forhold til deres forældre og det skal du virkelig holde fast i. Måske kan du tale med hende, om mit forslag om at holde øje med genstande og få et par gode råd af hende? Jeg tænker, hun sikkert også har nogle erfaringer i forbindelse med at drikke, som du kan drage nytte af.

Hvis du har mod på det, synes jeg også godt du kan tale med hende om, at du ikke kan lade være med at tænke på, hvad din ville have synes om det hele. Jeg tror faktisk som forælder, at det der føles allervigtigst, det er at se ens barn have evnen til at reflektere over deres handlinger og lære af de erfaringer, de får. Får hvis vi ikke begår fejl sommetider, hvordan skal vi så lære os selv at kende. Giver det mening? Det håber jeg.

Du er også altid velkommen til at ringe eller skrive herind på 116 111, hvis du er bekymret i forbindelse med en fest, du skal til eller bare har brug for at få lettet dit hjerte. Det er altid anonymt.

De bedste hilsner fra BørneTelefonen

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer eller læse andre børns breve kroppen.

Du kan også deltage i afstemninger, prøve øvelser om selvværd og få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Kender du privatsnak.dk?

privatsnak.dk kan du se film og læse om:

  • Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
  • Hvad gør man, hvis man får bumser?
  • Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
  • Hvornår har man sex første gang?
  • Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat