Kære pige på 19 år.
Tusind tak for dit brev. Hvor er det bare godt, at du tog dig mod til at skrive. Der lyder som om, at den her oplevelser fylder i dig og så er det vigtigt, at dele det med nogen.
Når jeg læser dit brev, så kan jeg godt forstå, at I blev bidt af den spændende oplevelse. Tænk at man pludselig kunne få den positive opmærksomhed og samtidig få betalt aftenen i byen. Den slags kan man godt blive helt høj på. Du har været sammen med en veninde, så det har måske også føltes trygt i starten.
Senere på aftenen virker det dog til, at du får gjort meget mere, end hvad du overhovedet var parat til. Du får overskredet dine egne grænser. Det kan være rigtig ubehageligt, og i sådan en situation kan det også være svært at sige rigtigt fra. Det er flot, at du har sagt fra over for, at ham fyren. Samtidig har du følt, at du skulle gøre noget – “have det overstået”, som du skriver. Jeg kan høre, at det har været en ubehagelig oplevelse for dig, og det kan jeg godt forstå.
Der er ikke noget galt i, at man eksperimenterer med sig selv, sine grænser, at gå i byen og med sin seksualitet. Men når man kommer ud i nogle situationer, hvor mænd giver én noget, for at man skal gøre noget igen, så kan det godt være rigtig svært at sige fra. Man kan føle sig fanget og føle, at det ikke er okay at sige fra. Men det er altid okay at sige fra! Ligemeget hvor mange drinks eller hvor mange penge, man har fået inden. Dem der gør den slags som et arbejde, skal have rigtig godt styr på, hvad de gør og ikke gør. Det lyder det bestemt ikke som om, at du er parat til. Du er ikke klam, fordi du har oplevet det her og gjort, som du har gjort. De fyre, I har mødt, har sikkert også vidst, at det ikke var helt okay.
Jeg tænker ikke, at du skal gå med det her alene, når du har det, som du har det. Det er vigtigt, at du får talt oplevelsen igennem. Det er jo netop det, som du forsøger, ved at skrive herind til BørneTelefonen og det er så godt. Men jeg tænker, at det kan være godt for dig, at have tænkt over, hvem du kan tale med det om, hvis det fylder? Måske ikke dine forældre i første omgang, men en anden. Har du talt med din veninde om, hvordan hun oplevede det hele? Det er vigtigt, at I to får talt om, hvordan det var. Jeg tror også, at det er vigtigt, at din veninde ved, hvordan du har det med det, så du ikke føler dig presset til at gøre det igen, hvis hun spørger.
I kan jo sagtens gå i byen sammen, have det sjovt og flirte med fyre. Det er også okay, hvis nogle fyre giver en drink eller noget i den stil. Men når de tilbyder deres dankort, eller gerne vil have at man gør noget og bare tager på en, uden at have fået lov, så er det ikke trygt mere. Og så er det ikke okay. Det lyder i hvert fald ikke til, at det har været okay for dig.
Kan du mon tale med nogen anden end din veninde? Måske en anden veninde, en søster, kusine, en lærer eller en helt anden person? Hvis du synes, at det er svært, så har du også mulighed for at tale med den rådgivning der hedder Reden Ung, som bl.a. hjælper unge piger, der tænker over sådan noget som “sugardating”, eller har haft en ubehagelig oplevelse i forbindelse med det. Du kan læse i deres brevkasse, hvor der også er breve fra unge kvinder om sugardating. Du kan se mere her: Reden Ung.
Jeg ved, at det er lidt voksen-agtigt at sige; sugardating kan se spændende og glamourøst ud. Men hvis det foregår uden at man har hjertet og hjernen med, så kan det være rigtig ubehageligt og ødelæggende. Det gælder i det hele taget kontakt med fyre og andre – man skal aldrig gøre noget, som man ikke har lyst til. Nogle gange, kan man først mærke det bagefter og så er det vigtigt, at man får talt om det med nogen, så det ikke bare gemmer sig inden i én og vokser sig større. På den måde, lærer man også noget om sine grænser og hvad man ikke har lyst til.
Sejt, at du skrev herind. Jeg håber, at det har givet dig lidt ro og måske mod på, at tale med nogle andre om det også.
De bedste tanker til dig fra BørneTelefonen
