Brev

Stuearrest pga rygning, men mor slev har røget

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære Pige på 15 år,

Tak for dit ærlige brev. Jeg forstår godt, at du er træt af din mor, når du føler, at du har helt styr på konsekvensen af at ryge. Jeg tror også, at du har rigtigt meget ret i, at din mor siger og gør alt det for at passe på dig. Men måske ved hun ikke lige ved, hvordan hun skal nå ind til dig med sund fornuft.

Du har en alder, hvor der lige nu sker rigtigt meget, og der er en masse ting, som du skal til at vælge til og fra. Her tænker jeg også på alkohol, cigaretter og stoffer. Det er helt naturligt at være nysgerrig på det hele som ung og forholde sig til det med sin sunde fornuft. Det er for de fleste forældre også en svær tid, fordi de fleste forældre bekymrer sig rigtigt meget om, hvorvidt deres unge nu ikke gør noget dumt og skadeligt. Jeg tænker, at den bedste måde man som ung og forældre kan komme godt igennem den her tid, er ved at være åbne og have tillid til hinanden,  og snakke om tingene - også selv om man ikke er enig.

Du har ret i, at det er dit valg, som du skriver. Men det er dine forældre, der bestemmer og har ansvar for dig - til du bliver 18 år.

Jeg tænker, at du og mor skal snakke om det her med rygning. Du skal, på en dag hvor der er ro hos jer, fortælle din mor, hvordan du har det med rygning. Det er vigtigt, at I begge to lytter til hinanden. Det betyder ikke, at I behøver at være enige.

Det er - som forældre - rigtigt svært at se på ens unge ryger, når man ved, hvor skdeligt det er. Og  det koster rigtig mange penge. Jeg tænker, at du ikke kommer udenom at skulle høre din mor sige det rigtigt mange gange. Jeg ved godt, at det er svært at høre på for dig, men det er vigtigt, at du også anderkender din mor og viser, at du lytter til hende.

Jeg tænker, du skal være ærlig. Jeg ved godt, at det kan være svært, hvis man ikke bliver forstået og lyttet til. Jeg håber, du holder fast i dit mod til at få snakket med din mor, så I sammen kan finde en løsning og være ærlige over for hinanden.

Til sidst kan jeg ikke lade være med at nævne, selvom det måske er en irriterende voksen kommentar: Men der findes måder med hjælp til rygestop, og måske kunne det være en hjælp for dig. Det kan du finde meget om på apoteket. Jeg ved fra andre unge, der skal stoppe med at ryge, at de belønner sig selv med noget godt f.eks. en tur i bio, et nyt stykke tøj, en tur på cafe eller noget helt andet, når ikke de har røget i en uge og måske igen i 3 uger osv.  Måske kan I lave en rygestop udfordring - og de penge I sparer, kan I bruge til noget godt for jer selv eller spare sammen til en tur. Det kan vlære med veninden, men måske også med din mor?

Kærlig hilsen

BørneTelefonen 

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat