Kære dreng på 14
Jeg kan da virkelig godt forstå, at du er ked af det og bekymret for din storebror.
Det lyder som om, at han virkelig har brug for noget hjælp. Og jeg vil gerne give nogle forslag til, hvor han kan få det. Men jeg vil først sige dig, at det altså ikke er dit ansvar, at han bliver stoffri. Selvfølgelig må du hjælpe, og gøre hvad du kan. Men det er i sidste ende nogle voksne, der skal hjælpe ham. Du kan fortælle din mor og far, at de altid kan ringe til os. Vi kan tale med dem om, hvordan de får den bedst mulige hjælp til din bror og jeres familie. De kan ringe på 35 55 55 57.
Du siger, at du ikke så tit kan blive i skolen, fordi du er ked af det? Betyder det mon at du tager tidligt hjem, eller at du melder dig syg? Jeg forstår rigtig godt, at dine tanker er et helt andet sted, og at du ikke har lyst til at være i skole, når tingene går, som de gør, med din bror. Det er bedst, hvis din lærer ved noget om, hvordan du har det. Derfor er det vigtigt, at du og helst også dine forældre hiver fat i din lærer og tager en snak. Så kan skolen bedre forstå, hvorfor du er ude af den.
Måske ville det også bare være rart at tale med nogen om det. Her er TUBA også en god mulighed for dig. De taler med mange unge som dig, der oplever en bror eller søster med misbrug https://tuba.dk/. En anden god mulighed er misbrugsportalen http://www.misbrugsportalen.dk/ . Prøv at kigge på disse muligheder - gerne sammen med din mor eller far.
Jeg har en fornemmelse af, at du måske går lidt alene med tankerne og bekymringerne for din storebror? Du lader måske være med at tale med din mor og far om det, fordi du også kan se, at de er rigtig bekymrede. Det er bare sådan, at det er bedst at få talt om det, der fylder. Både du, din mor og far vil derfor nok have rigtig godt af, hvis du fortæller, at din brors misbrug bekymrer dig rigtigt meget. På den måde kan du åbne op for en rigtig vigtig snak i jeres familie. Måske kan du også fortælle, at du derfor har skrevet til BørneTelefonen, og vise dem dit brev og mit svar? Tænk at have en søn som dig! Selvom du er virkelig ked af det - så handler du og gør noget. Du hjælper din familie så godt du kan - ved at skrive ind til os. Det siger noget rigtig fint om dig!
Heldigvis er der mange muligheder for at få hjælp, når en familie kommer i den situation, du fortæller mig om. Du kan, gerne sammen med din familie, ringe til din kommunes anonyme rådgivning for børn og unge. Du finder nummeret ved at google din kommune og "anonym rådgivning" ellers kan du ringe på kommunens hovednummer. Her kan du (uden i første omgang at fortælle, hvem du er) høre, hvilken hjælp de kan tilbyde jeres familie. For jeg for indtryk af, at der er mange ting, som din familie endnu ikke har prøvet. Hvis du ikke kan finde det rigtige nummer til din kommune - så ring til os på BørneTelefonen på 116 111, så finder vi det.
Som sagt er det ikke dit ansvar at lære alt muligt om behandling for afhængighed. Men med dit brev hertil har du taget et stort og vigtigt skridt for, at de voksne omkring dig finder hjælp til din bror og også bliver opmærksom på at støtte dig i denne tid.
Og du og din familie har altid os! Vi kan - som sagt - altid sammen tale om, hvad der nu kunne være det bedste at gøre, så du og din familie får det bedre. Enten på BørneTelefonen 116 111 eller ForældreTelefonen 35 55 55 57.
Kærlig hilsen
BørneTelefonen
