Stoffer, alkohol, hash og cutning. Føler mig færdig!
Hej brevkassen!
Jeg håber jeg kan få hjælp, råd og vejledning.
Jeg er en ung pige på 18 år, som har taget en del stoffer, røget hash og drikker alt for meget. Jeg fik af vide jeg kunne skrive herinde af en veninde, og jeg kan kun håbe på nogle gode råd.
Jeg har gjort det i snart 3 år, mine aller tætteste veninder, ved ikke jeg har gjort det, jeg fortalte dem det så en dag her forleden, og de havde ikke troet sådan noget om mig, de ved nok godt det med at jeg har cuttet i mig selv, da de kan se mine ar.
Bad om hjælp hos en veninde, at jeg skal have hjælp nu inden det går helt galt for mig. Føler jeg er ved at slutte mit liv på en helt forfærdelig måde. Og det er inderst inde ikke det jeg vil, selvom jeg hader mig selv.
Når jeg engang imellem tager nogle streger coke eller emma, føler jeg mig som verdens heldigste pige, men når jeg ikke er påvirket er jeg tom for ord. Når jeg ryger en joint som jeg gør ret tit, har jeg det ligesom om at jeg er i en anden krop, og har det godt.
Mit alkohol, er blevet en stor del af mit liv, kan ikke undvære det, det er som regel vodka jeg drikker, shots, og shaker. Jeg kan ikke sige fra, jeg vil gerne dø, jeg vil gerne væk fra alle de smerter jeg har og går igennem.
Stofferne, hashen og alkoholen hjælper mig på at have det godt, men jeg har indset at det er den forkerte måde. Mine lever og nyrer, står jo en dag af med alt det alkohol, kan endda sætte mig ned på en almindelig hverdag og drikke mig pisse fuld, når jeg er fuld får jeg de dårligste ideer, såsom at jeg skal gøre en masse ting, som jeg ikke har lyst til men alligevel gør det.
Jeg er tit ked af det, og der begynder jeg at tænke på min familie, venner og bekende som elsker mig, men jeg føler ikke jeg er god nok, jeg er anderledes fordi jeg har et misbrug af alkohol og stoffer.
Jeg kan ikke snakke med min mor om det, da hun kun får det skidt og en depression igen oveni, og min mor og jeg har det heller ikke godt sammen. Min far sidder i fængsel, og har ingen kontakt til ham.
Jeg håber i kan hjælpe mig lidt på vej.
Knus E.