Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Stadig angst efter hash selvom det 4 uger siden

Hej Børnetelefonen.

Jeg skriver pga jeg haft en angstfølelse efter jeg havde spist en hashkage. Jeg går lige nu i 1.g og følte en såkaldt gruppepresning for at prøve hash, hvor jeg synes det var fint nok. Jeg røg så igen 1 måned senere, hvor 2-3 dage efter fik en hashkage af en god ven. (ved ik hvor meget der var i, men det var hjemmedyrket og ca. 5 gram til 8 cookies). Jeg spiste så den, da jeg kom hjem, da jeg var ret presset, da de andre gjorde det, hvor de ik følte noget ubehag efter 1 cookie hver. Jeg startede med at spise den hvor efter jeg følte en mild rus, så jeg spiste resten.(dummeste valg i hele mit liv).

Jeg begyndte at “badtrippe” og det endte så galt at jeg følte, at jeg ikke kunne få vejret, da mit luftrør var “blockeret”. Jeg kunne ikke sove om aften, da min hjerne kørte på fuldtryk, indtil jeg vågnede kl 11 næste morgen med ubehag i kroppen. Næsten endnu værre end dagen før, så jeg ringede til en veninde for at være sammen hvor det aftog. Havde ikke følelsen i godt 2-3 uger, men sidste uge tog jeg en hvor efter jeg havde det på samme måde, hvor jeg mistet vejret i form af chok. Jeg prøvede igen at lade vær med at tænke over det, men det holdte mig vågen hele natten til jeg blackoutet igen og vågnede ved 12 tiden.

Jeg var så hjemme hos min mormor hvor jeg ligepludslig får det meget dårligt, hvor jeg ryster, græder og har smerte ved hjertet, hvor jeg bagefter bliver henvist til hospitalet, da det trykkede en del. Hospitalet sagde at jeg nok havde fået et angstanfald angående stress pga eksamanerne. Jeg havde det fint da jeg kom hjem, men nu har jeg fast en klump i halsen og tænker meget om hvad der er galt med mig. Så var jeg til eksamen idag hvor jeg så lige fejret 12 tallet med en enkelt juleøl, hvor efter jeg ik fik de her chok med luften, men min klump i halsen gør ondt.

Jeg har været inde på netstof.dk og læse lidt om badtrips og psykose, hvor jeg kan bekræfte at jeg ik har ramt psykosen. Og nu kommer mine spørgsmål: 1. Jeg skal snart til en coach, som min far også bruger når han har angstanfald og da det ikke er psykiater. 2. Jeg ved at hash er i blodet I ca 4-6 uger efter eller 6-8 kommer an på mængden, men har det en påvirkning på mit helbred? 3. Hvis jeg fortæller det til mine forældre, kommer jeg aldrig ud i leve, da de overhovedet ikke støtter hash på noget punkt og har sagt flere gange, at hvis jeg noglesinde havde prøvet det før jeg er udboende, vil de skære ned på alt, men kan jeg få behandling uden ens forældre ved det. (De tror jeg er stresset og har angst, da jeg har døjet med nogle svære tider før)

Mvh Drengen der aldrig vil spise kage igen 🙁

Dreng, 17 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære Dreng på 17 år.

Det er godt nok en stor ting at bære på alene. Det må føles svært for dig at opleve angst og vide, at den formentlig skyldes hash. Nogle mennesker reagerer meget, meget kraftigt på hash. Det er noget man ved. Ud fra din beskrivelse er det sandsynligt, at du hører til i den gruppe. 

Du kan kontakte http://www.kabs.dk/behandlingssteder/city/ som kan fortælle dig, hvordan hash påvirker dig psykisk og fysisk. De kan også hjælpe med gratis og anonym behandling. Hvis du har brug for det.

Jeg får indtryk af, at der er en stor pris at betale, hvis du fortæller dine forældre, hvad der er sket. 

Jeg kan forstå, at du overvejer, ikke at fortælle det til dine forældre. Fordi de tidligere har truet dig med at skære ned på alt, hvis du ryger hash. Dog kan jeg ikke lade være med at tænke på, om de måske har truet dig med at skære ned, fordi de gerne vil passe på dig. De håber måske, at deres trussel gør, at du aldrig vil ryge hash.

Dine forældre har i forvejen hjulpet dig med en coach, som skal hjælpe dig med din angst. Måske de godt kan forstå, hvordan det er med gruppepres. Og at man som ung har lyst til at prøve ting af, selv om man godt ved, at det ikke er godt for en selv.

Ja, måske de gerne ville hjælpe dig, hvis du fortalte dem det, som du lige har fortalt os? Måske vil de alligevel kunne forstå din situation? 

Måske vil de kunne fokusere på dit behov for støtte og forståelse de næste uger, hvor du skal have hashen helt ud af kroppen. Du har jo indset, at hash ikke er godt for dig. Du har ikke brug for, at dine forældre reagerer forskrækket og ‘straffende’ ved at skære ned på alt.

Det er så svært at stå imod gruppepres, og der kan dine forældres støtte formentlig være en hjælp for dig.

Jeg syntes det er så sejt, at du kan se, at du har følt gruppepres fra dine venner – som har fået dig til at tage hash. Jeg kan også høre, at du har sat dig ind i, hvad hash kan gøre ved dig.

Jeg syntes også, at det er så flot, at du erkender, at din angst formentlig er udløst af den hash, du har indtaget. Og at du ønsker at få hjælp fra en, som kender til angst og hash. Det er et stort skridt i den rigtige retning mod at få et liv uden angst – og med redskaber til at klare angsten, når den kommer.

Hvis jeg har forstået dit spørgsmål rigtigt, så er du bekymret for en varig effekt på dit helbred. Her kan jeg berolige dig. De allerfleste kommer helskindet igennem sådan en oplevelse, selvom den er ubehagelig. Det gør du også – for du lytter jo til kroppens signaler om, hvad du skal holde dig væk fra.

Hvis mine råd til dig ikke er dem, som du har brug for, så er du velkommen til at skrive til os på chat eller ringe på børnetelefonen på 116 111. Så kan vi sammen tale det igennem og finde ud af, hvordan du kommer videre herfra.

Kærlig hilsen

Børnetelefonen.

Flere gode råd til unge Om alkohol

Når man er ung, kan det være, at man begynder at interessere sig for fester. Eller måske at ens venner, er begyndt at feste – og måske er nogen også begyndt at drikke øl og drinks til festerne?

Har du tanker som: Jeg føler, jeg skal drikke, for at være en del af fællesskabet. Det er som om, der er et gruppepres til festerne. Hvordan siger jeg fra? Jeg vil gerne prøve at drikke, men hvordan taler jeg med mine forældre om det? Jeg tror jeg har et alkoholproblem, hvordan får jeg hjælp til at komme ud af min afhængighed? Hvad kan der ske, hvis jeg drikke for meget? Min ven bliver altid for fuld, hvordan kan jeg hjælpe?

Tjek siden ud og find svar på dine spørgsmål. Du kan tage en quiz og finde ud af, om du kender til myterne om alkohol. Du kan også læse gode råd til, hvordan du drikker alkohol på en sikker måde eller du kan læse andre børns dilemmaer og se BørneTelefonen svar.

Alkohol og stoffer Andre der hjælper

Netstof

Rådgivning og information om alkohol og rusmidler. Find et behandlingstilbud.
Læs mere

Alkolinjen

Til dig, der drikker meget alkohol eller er pårørende til alkoholmisbrug
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat