spiseforstyrrelse og stoffer

Kære pige på 16

Tak for dit brev, hvor du på en rigtig fin og præcis måde beskriver de ting, du lige nu kæmper med – og de ting, du allerede har vundet over. Din evne til at beskrive dine udfordringer er en rigtig god egenskab, når du skal bede om hjælp og støtte. Og de ting, du allerede har vundet over, fortæller mig, at du har en rigtig stor vilje og kampgejst. Det er jeg overbevist om, vil være en fordel for dig, når du skal søge hjælp og støtte til at få det bedre. Hvordan du gør det, vil jeg rigtig gerne give dig nogle idéer til.

Forældres skilsmisse er en stor omvæltning i alle børns liv. Derfor er det også helt forståeligtt, at du i perioden efter var ekstra ked af det og sikkert også havde svært ved at skulle være skiftevis hos dine forældre. Mange børn, der i en periode er ekstra sårbare, kan have svært ved at sove alene. Det er godt, at begge dine forældre havde blik for, at du havde det svært. For i en sådan periode kan der både være behov for, at den anden forælder skal komme og hente barnet – og at barnet ikke sover alene, hvis det er utrygt.

Senere kæmpede du med spiseforstyrrelse. Og selvom du har vundet kampen over den, viser den sig stadig en gang imellem ved bingeeating. Et problemfyldt forhold til mad kan nemlig godt tage noget tid at bekæmpe. Og ofte kan det være en god idé med hjælp udefra, så man ikke står alene med kampen. Kender du dem, der hedder ”LMS” (Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade)? De er rigtig gode til at snakke med unge, der kæmper med spisning. Og samtidig ved de også rigtig meget om selvskade. Dem kan du læse mere om på https://hjaelp.lmsos.dk/. De har også en gratis og anonym rådgivning, du måske kunne kontakte?

Du skriver i brevet, at du oplever angst og at det kan være svært at overskue helt almindelige dagligdags ting. Hvad det skyldes, kan jeg desværre ikke give dig svaret på. Måske skyldes det en slags stress over de udfordringer, du har måttet håndtere. Det kan være rigtig godt at finde ud af, hvad det handler om. På den måde kan du få hjælp til at få det bedre – ofte er det nemlig helt små ting, der skal til. Din læge er den, der bedst kan hjælpe dig videre med det. Derfor vil jeg foreslå dig at bestille tid hos din læge og fortælle ham eller hende de ting, du har skrevet om i dit brev. Måske kunne du endda vise dit brev til lægen – evt. sammen med mit svar?

Samtidig er det også godt, hvis du finder nogen i din hverdag, du kan snakke med, og som kan støtte dig, når det bliver ekstra svært. Tidligere har din mor været god til at støtte dig. Ved hun, at du stadig har det svært? Måske kunne du vise hende dit brev? For i brevet fortæller du nemlig rigtig tydeligt, at du har behov for, at hun skal lægge mærke til, hvordan du har det. Jeg tænker, at din mor vil fortsætte med at hjælpe dig, og når hun ved, at du har brug for hende, så håber jeg, at hun kan se det i dit brev. En god veninde eller hendes mor kan også bruges. Eller måske en anden fra familien. Hvis du går i skole eller på en ungdomsuddannelse, er der nok også voksne, der rigtig gerne vil støtte dig og snakke med dig. Men jeg tænker, at din mor er et godt sted at begynde, når det er hende, du har brug for lægger mærke til dig.

Jeg håber, du har fået nogle idéer, du har fået lyst til at afprøve. Jeg ved godt, at jeg ikke er kommet ind på alle tingene, du har skrevet om i brevet. Men jeg er overbevist om, at hvis du starter med nogle af de ting, jeg har foreslået dig, vil du opdage, at nogle af de andre ting forsvinder med det andet, du tager fat på. Jeg ønsker dig alt det bedste. Hvis du får behov for at snakke, er du altid velkommen til at skrive eller ringe 116111

Kærlig hilsen

BørneTelefonen