Hej
Tak for dit brev. Jeg har fuldt ud forståelse for, at du gerne vil være med når dine venner bruger snus. Der er mange unge der får en følelse af fællesskab når de gør det samme som deres venner. Men det er jo også vigtigt at man kan være venner, uden at man skal gøre de samme ting. Det håber jeg da, at der er plads til i jeres venskab.
Dog er det super sejt, at du er begyndt at stille spørgsmålstegn ved; hvorfor du bruger snus, nu hvor du faktisk synes det er dumt og du efterfølgende er blevet ked af det.
Jeg fornemmer, at du har styrken til at sige nej tak næste gang, du bliver tilbudt snus. Du kan sagtens være en god ven selvom du siger nej tak. Faktisk er det super sejt at kende egne grænser og kunne sige nej til det, man ikke har lyst til. Du kan blive en en god rolle model for andre unge – det har jeg stor respekt for. Der skulle være mange flere af din type.
Det er kun få gange, at du har taget snus, så hvis du allerede nu ved, at din mor bliver sur, så er det måske ikke nødvendig at nævne det for hende? Dog synes jeg, at du skal fortælle hende det; hvis det nager dig og du har lyst til at dele det med hende.
Dog er jeg nysgerrig på hvorfor du tror hun bliver sur?
Måske kan du sige det som det er, men også lige forberede hende på, at du har brug for at hun lytter og ikke bliver sur:
Kunne sige det som der er….:
“Mor – jeg har prøvet at tage snus. Det var ikke rart, så nu gør jeg det ikke mere. Jeg synes dog at du skulle vide det.”
Siger du det sådan, så tænker jeg, at hun nok ikke bliver sur, men derimod rigtig stolt af, at hendes søn kan sige fra.
Hvis det er svært at sige, så kunne du måske skrive det i en besked til hende?
Kærlig hilsen
BørneTelefonen
