Brev

Smøger og depression

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 16 årige pige.

Tak for dit brev. Hvor er det godt du skriver. Det lyder til at du går rundt og har det rigtig svært og har flere ting, som du kæmper med i øjeblikket.

Rygning: Du spørger om du skal fortælle dine forældre det, men er samtidig bange for, at de vil smide dig ud hjemmefra. Jeg syntes det lyder meget alvorligt, hvis de kan finde på det?  Dine forældre kan egentligt ikke bare smide dig ud. Så længe du er under 18 år, så har de ansvar for at passe på dig og har pligt til at forsørge dig. Det er deres forældreansvar til du er 18 år. Hvis dine forældre ikke kan passe godt på dig, så skal der hjælp fra kommunen. Derfor kan du også snakke med kommunen om det, hvis dine forældre virkeligt har tænkt sig at smide dig ud. Hvis det sker, kan du også ringe ind til os på 116111 og få hjælp af en bisidder fra BørneTelefonen. Du kan også se mere om det her: https://bornetelefonen.dk/bisidder-b%C3%B8rnetelefonen

Jeg syntes at du skal tale med nogle andre gode voksne, fx en god lærer, en bedsteforælder eller en ven eller venindes forældre om, at dine forældre truer med at med at smide dig ud, hvis du ryger. Jeg kan godt forstå, at det kan være svært at stoppe med at ryge, hvis man generelt har det skidt. Du kan få hjælp til rygestop hos din læge eller her på www.Xhale.dk rygestop for unge, som er gratis.

Depression; hvorfor mon du tænker, at du har en svær depression? Det er ikke en diagnose, jeg kan stille via dette brev, men det er bestemt ikke noget man skal gå rundt med helt alene og noget man kan få god hjælp til. Jeg syntes helt bestemt, at du skal få en snak med din læge, som du også selv foreslår. Din læge vil jo også kunne fortælle dig, hvordan du kan få hjælp til at stoppe med at ryge.

Du kan selv ringe til din læge og få en tid til en snak - nummeret står på dit gule sundhedskort. Hvis du gerne vil have en voksen med, så er det også helt ok og nok en god idé. Det kan være dine forældre eller en anden god voksen, du kender.

Kærlig hilsen BørneTelefonen.

Flere gode råd til unge Om alkohol

Når man er ung, kan det være, at man begynder at interessere sig for fester. Eller måske at ens venner, er begyndt at feste – og måske er nogen også begyndt at drikke øl og drinks til festerne?

Har du tanker som: Jeg føler, jeg skal drikke, for at være en del af fællesskabet. Det er som om, der er et gruppepres til festerne. Hvordan siger jeg fra? Jeg vil gerne prøve at drikke, men hvordan taler jeg med mine forældre om det? Jeg tror jeg har et alkoholproblem, hvordan får jeg hjælp til at komme ud af min afhængighed? Hvad kan der ske, hvis jeg drikke for meget? Min ven bliver altid for fuld, hvordan kan jeg hjælpe?

Tjek siden ud og find svar på dine spørgsmål. Du kan tage en quiz og finde ud af, om du kender til myterne om alkohol. Du kan også læse gode råd til, hvordan du drikker alkohol på en sikker måde eller du kan læse andre børns dilemmaer og se BørneTelefonen svar.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat