Kære dreng på 13 år. Tak for dit brev. Det er super sejt og modigt af dig, at du vælger at skrive herind. For mange vil det måske være en let løsning, hvis de ikke gjorde noget og bare lod som om, der ikke var sket noget.
Du skriver selv, at det var dumt gjort, men godt du nu vælger at gøre noget. Hashrygning er ikke godt at begynde på, derfor tænker jeg også, at det er vigtigt, du ikke ”lader dig lokke med” en anden gang.
Når det er sagt, ved jeg godt at det kan være vanskeligt at sige fra overfor kammerater. Derfor spekulerer jeg også på, om det kan være en mulighed for dig at tale med en voksen om det, der er sket?Måske er du bekymret for, hvordan de voksne vil reagere? Hvis du eksempelvis fortæller det til dine forældre, hvad vil de så sige? Det kan være, de først bliver vrede eller skælder ud, men er en ide så, at du så viser dem dit brev her?
Du beskriver jo netop, at du godt ved, det var dumt gjort. Det er jo ikke til at ændre, men du vælger at gøre noget, og det er godt. Dine forældre kan eventuelt hjælpe dig med at tale med din lærer om det, der er sket. Når jeg skriver det, er det fordi skolerne har mulighed for at lave nogle forskellige tiltag, sådan at de oplyser og vejleder jer børn i forhold til eksempelvis hashrygning.
Når jeg foreslår det, er det for at du så ikke står som en, der ”sladrer om en kammerat”. Alligevel kan du på den måde være med at hjælpe dine venner - både ham der har røget, men også andre i forhold til at blive lokket til det. Måske har du mere lyst til at starte med at tale med en lærer om det. Hvis du vælger det, kan din lærer måske hjælpe dig til at få talt med dine forældre om det, der er sket, er det en mulighed for dig?
Selvfølgelig er du også velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111 og tale med en rådgiver om, hvordan du kan gribe din udfordring an, hvad tænker du om det?
Mange kærlige hilsner BørneTelefonen
