Kære Pige
Jeg kan virkelig godt forstå, at du ikke kan lide at blive kald luder. For dig er det jo ikke `bare` et skældsord - men noget du har en hel masse følelser omkring, fordi din mor engang har solgt sig selv til sex. Og disse følelser gør nok, at du får svært ved at styre dit temperament, selvom du gerne vil.
Det er en masse skam, tabu og fordømmelse forbundet med prostitution - og det er nok også den skam, du mærker og reagerer på, når du bliver kaldt luder. Samtidig kan jeg forestille mig, at du måske ikke selv er helt afklaret om, hvordan du har det med din mors arbejde. Måske kan du ikke forstå, at hun har kunnet gøre det? Måske ved du, at hun følte, det var nødvendigt, fordi hun var i en svær situation? Eller måske var det et aktivt valg, fordi hun gerne ville prøve det?
Hvis du og din mor aldrig rigtig har fået snakket om det og heller ikke kan nu, så står du lige nu lidt alene med din viden og dine følelser. Og det kan være lidt hårdt. Mit råd til dig er derfor, at du får snakket med en anden voksen om det, så du selv bliver mere afklaret. For når du er afklaret, vil du sikkert kunne styre dit temperament bedre.
Hvilken voksen vil du kunne tage en fortrolig snak med? En god lærer, en venindes mor eller sundhedsplejersken på din skole. En, du ved, ikke vil dømme din mor - for jeg kan forestille mig, at det netop kan være en del af problematikken: at du også kan blive såret på din mors vegne.
På et tidspunkt kan du også overveje at tale med en god veninde om det. Men sig helt klart til hende, hvis du ønsker, det bare skal blive mellem jer.
Din mors valg er hendes ansvar - og du skal ikke stå til mål for disse valg. Prøv derfor at sige til dig selv, at det arbejde, hun har haft, ikke fortæller noget om dig.
Jeg tror, mange andre børn vil have glæde af at læse dit brev – for du er ikke den eneste, hvis mor har været prostitueret. Og desværre er det for børnene tit forbundet med megen skam. Derfor, tak fordi du skrev til os.
Kærlig hilsen fra
BørneTelefonen
