Kære pige på 15 år,
Tak for dit brev. Tillykke med at du snart går ud af 9. klasse! Det er en afslutning på mange år i folkeskolen, og det er stærkt, at man har gennemført dem – uanset hvilke karakterer, man ender med at få.
Hvis I får jeres karakterer til dimissionsfesten (måske i en kuvert), kan du beslutte, at du ikke vil åbne kuverten ved dimissionen? I stedet kan du gemme den, til du kommer hjem, og så kan du kigge på karaktererne derhjemme. Måske vil det tage lidt af presset af dimissionen, hvis du på forhånd har besluttet, at du gemmer kuverten til senere?
Hvis andre spørger dig, hvorfor du ikke åbner din kuvert, kan du måske bare sige til dem, at du åbner den derhjemme, fordi du gerne lige vil kigge på papirerne stille og roligt – og måske sammen med din familie. Kunne det hjælpe? Det kan også være, at du har mere lyst til at snakke med en lærer før dimissionsfesten og fortælle ham/hende om dine bekymringer i forhold til karakterne. Måske kan læreren berolige dig lidt?
Jeg kan godt forstå, at du tænker lidt over, hvordan festen vil blive. Har der mon været andre fester, hvor du har været med – og hvor du ikke har drukket, mens andre har? Hvis du har det, hvordan har den oplevelse så været? Måske var der nogen, der undrede sig lidt over du ikke drak, og måske spurgte de dig, hvorfor du ikke drak?
Jeg tænker, at dem, der drikker, måske egentlig bare er lidt nysgerrige? Det kan være, at du ikke drikker alkohol, fordi du ikke må? Det kan også være du bare ikke har lyst? Hvis du har mod på det, kunne du måske bare fortælle det, som det er, hvis nogen spørger? Hvis man kender grunden til noget, undrer man sig ikke så meget over det – og så accepterer de fleste faktisk også, at sådan er det bare.
Kunne du have mod på at prøve at tage med til festen – og så kan du tage hjem, hvis du ikke synes, det er sjovt at være der? Du kan også allerede på forhånd have en aftale med en af dine forældre om, at de skal hente dig lidt tidligt. Så ved du, at du ”kun” skal være til festen i et par timer.
Selvom det kan virke lidt uoverskueligt lige nu, bliver du måske engang rigtig glad for, at du alligevel var med til dimissionen på skolen og til festen om aftenen. Det kan være, at det er rart at kigge tilbage på, at du faktisk var med – og at du ved, hvad der skete, og hvordan det var at være der.
Det kan være godt at tale med nogen om sådanne tanker og bekymringer: Tit hjælper det at have vendt det hele med nogen – og det er rart at føle sig støttet. Kunne du mon have mod på at tale med dine forældre, en lærer eller en veninde om det? Måske kan du have en "opgave" til festen, så du ved, at du har noget, du kan være lidt beskæftiget med, mens du er der?
Jeg håber, du får talt med nogen, som støtter dig – og at du tager med til dimissionen. Det er sejt og stærkt af dig, hvis du tager med, men det er også helt OK, hvis du beslutter at blive hjemme. Så kan du måske lave noget hyggeligt med dine forældre eller med en søster/bror i stedet?
Endnu engang stort tillykke med dimissionen!
Mange kærlige hilsner
BørneTelefonen
