Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

På min alder!???

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år

Du har fået en slem forskrækkelse ved at deltage i jeres 7.kl. fest. Og det lyder som om, det er kommet helt bag på dig, at så mange af  7.kl eleverne drikker, snuser og ryger. Det kommer også bag på mig at høre om dine oplevelser, for som du siger:  " det er fucking 7.kl."

Det er også lidt overraskende at høre, at festen var en afslutning på jeres emnedage om misbrug! Der er vist mange af eleverne, der ikke har fået særlig meget ud af den undervisning.

Du har ret i, at du ikke selv kan ændre den kultur. Men jeg synes, du kan gøre 2 andre ting.

For det første tænker jeg, at det er vigtigt , at du kun deltager i de fester, som du kan acceptere. Nu ved du, hvad du ikke skal deltage i, for det var simpelthen for voldsomt for dig. Når du næste gang bliver inviteret til en fest, kan du f.eks. undersøge hvem, der skal med, om du kan følges med dine 2 veninder og om der er forældre til stede.Måske kan du også aftale med dine forældre, at de henter dig, hvis det bliver for meget for dig. På den måde kan du beskytte dig selv lidt. Det er nemlig vigtigt, at du tager dig selv alvorligt. Det er meget forskelligt, hvad man bliver skræmt af. Du bliver åbenbart skræmt af oplevelser med overdreven alkoholforbrug, andre bliver skræmt af andre ting.

For det andet synes jeg, du skal snakke enten med dine forældre eller med din klasselærer om din oplevelse. Måske skal skolen gøre endnu en indsats i forhold til misbrug, både i klassen og i forældregruppen Det er nemlig også et emne, der er meget egnet til at tage op blandt forældrene. Det er vigtig og aktuel viden for 7.kl.elever, og undervisningen skulle gerne ende med, at eleverne ved så meget om emnet, at de  vælger at drikke mindre eller slet ikke at drikke.

Mange gode tanker fra BørneTelefonen

Flere gode råd til unge Om alkohol

Når man er ung, kan det være, at man begynder at interessere sig for fester. Eller måske at ens venner, er begyndt at feste – og måske er nogen også begyndt at drikke øl og drinks til festerne?

Har du tanker som: Jeg føler, jeg skal drikke, for at være en del af fællesskabet. Det er som om, der er et gruppepres til festerne. Hvordan siger jeg fra? Jeg vil gerne prøve at drikke, men hvordan taler jeg med mine forældre om det? Jeg tror jeg har et alkoholproblem, hvordan får jeg hjælp til at komme ud af min afhængighed? Hvad kan der ske, hvis jeg drikke for meget? Min ven bliver altid for fuld, hvordan kan jeg hjælpe?

Tjek siden ud og find svar på dine spørgsmål. Du kan tage en quiz og finde ud af, om du kender til myterne om alkohol. Du kan også læse gode råd til, hvordan du drikker alkohol på en sikker måde eller du kan læse andre børns dilemmaer og se BørneTelefonen svar.

Alkohol og stoffer Andre der hjælper

Netstof

Rådgivning og information om alkohol og rusmidler. Find et behandlingstilbud.
Læs mere

Alkolinjen

Til dig, der drikker meget alkohol eller er pårørende til alkoholmisbrug
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat