Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Ødelagt mig liv? HJÆLP HURTIGT – VIGTIGT

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 14-årige pige.

Tusind tak for dit brev! Hvor er det bare flot, at du rækker ud efter hjælp. Det gør du nemlig ved at skrive herind, og det er altså rigtig godt gået! Du har faktisk allerede taget det første skridt til at få det bedre! Du har indset, at du har brug for hjælp, og du har spurgt efter den. Tak for det!

Der er rigtig mange børn og unge, som bliver nysgerrige på alkohol, rygning og stoffer. Det er (desværre) ret normalt, og du er derfor langt fra den eneste, som går rundt med disse udfordringer! Det gør dem dog ikke mindre vigtige – slet ikke! Unge under 18 år må ikke købe tobak og spiritus, og stoffer er ulovlige både for børn, unge og voksne. Det er derfor rigtig godt, at du tager dette alvorligt!

Når jeg læser dit brev, bliver jeg meget bekymret for dig. Jeg bliver især bekymret, når du fortæller, at du sidder alene og drikker dig fuld. Derudover fortæller du jo også, at det ikke er noget, du har lyst til. Men du har svært ved at komme ud af det! Er der mon nogle tanker eller andet, som du har et behov for at slippe væk fra? Uanset hvad lyder det til, at du har et meget højt forbrug af alkohol, tobak og stoffer. Derfor er det rigtig vigtigt, at du får noget hjælp!

For det første er det vigtigt for mig at sige, at du ikke må bære rundt på disse tanker og bekymringer alene. Er der mon en voksen, du kender, som du føler dig tryg ved at tale med omkring de her ting? Det kan f.eks. være en lærer eller en fra din familie (f.eks. mor, far, moster, onkel, søster, bror). Men det kan også være din venindes mor, en du kender fra en fritidsinteresse eller noget helt andet! Det vigtigste er, at det er en, du føler dig tryg ved.

Hvis du snart fylder 15 år, kan du også undersøge din mulighed for gratis psykologrådgivning. Der er flere kommuner i Danmark, som tilbyder gratis psykologhjælp til 15-25 årige. Ved at klikke her, kan du se, om din kommune er en af dem: http://www.psykiatrifonden.dk/om/projekter-aktiviteter-og-samarbejder/kv-17/er-din-kommune-roed-gul-eller-groen.aspx

Du kan også ringe til din læge og få en snak om, der er mulighed for psykologhjælp. Så kan lægen eller sekretæren fortælle mere om det.

Du kan også overveje at kontakte din kommune direkte. Din kommune skal gerne have noget, som fx hedder  “åben anonym rådgivning”¨og alle kommuner har gratis hjælp til unge, som har problemer med stoffer og alkohol. Det betyder, at du kan kontakte din kommune anonymt og fortælle dem om dit problem. Derefter kan de fortælle dig, hvordan de mon tænker, at de kan hjælpe dig. Du finder frem til et telefonnummer ved at søge på din kommunes hjemmeside og bagefter skrive “åben anonym rådgivning”  eller  på Google.

Jeg ved ikke hvilken kommune du bor i, men Københavns kommune har http://uturn.kk.dk/

Det kunne måske hjælpe dig på vej at læse mere på U- turn, så du ved hvilken hjælp man kan få. Hjælpen i andre kommuner minder om det, U-turn gør.

Jeg kan høre på dit brev, at du er bekymret for, hvad der kommer til at ske. Bliver du smidt ud, hvis din skole finder ud af, at du ryger hash? Og hvordan vil dine forældre mon reagere? Jeg kan desværre ikke love dig, at du ikke vil blive smidt ud, eller at dine forældre ikke vil blive sure/kede af det. Men jeg forestiller mig, at dine forældre og dine lærere blot ønsker at hjælpe og støtte dig! Hvis du selv beder om hjælp, bliver de måske mindre sure? Det kan endda være, at de bliver stolte af, at du vil arbejde med det, der er svært.

Hvis du gerne vil snakke med en fra din skole eller dine forældre om det, kan du måske overveje at skrive et brev? Det kan nogle gange være nemmere at skrive et brev, en e-mail eller en SMS. På skrift kan vi nemmere formulere os og få sagt de ting, vi gerne vil. Hvis du ikke er klar til at snakke med skolen eller dine forældre, er det også helt okay. Det vigtigste er, at du får noget hjælp og får sagt det til nogen!

Du skriver, at du er bange for, at dit liv er helt fucked op. Jeg kan godt forstå din bekymring. Men du er kun 14 år, og du har hele livet foran dig! Vi kommer alle til at lave nogle fejltagelser i løbet af vores liv. Det kan ikke undgås! Men hvis vi lærer af vores fejl, kan de gøre os klogere og stærkere! Dit brev viser mig, at du allerede er en stærk pige. Du tør række ud efter hjælp. Du ser dine problemer i øjnene og ønsker at arbejde med dem. Det er SÅ stærkt gået!

Hvis du får snakket med en voksen og får noget hjælp, er jeg sikker på, at du kommer godt igennem det her! Endnu engang tusind tak for dit brev! Tak fordi du er modig til at fortælle om dine udfordringer og bede om hjælp. Jeg ønsker dig alt det bedste og held og lykke!

Kærlig hilsen fra

BørneTelefonen

 

Flere gode råd til unge Om alkohol

Når man er ung, kan det være, at man begynder at interessere sig for fester. Eller måske at ens venner, er begyndt at feste – og måske er nogen også begyndt at drikke øl og drinks til festerne?

Har du tanker som: Jeg føler, jeg skal drikke, for at være en del af fællesskabet. Det er som om, der er et gruppepres til festerne. Hvordan siger jeg fra? Jeg vil gerne prøve at drikke, men hvordan taler jeg med mine forældre om det? Jeg tror jeg har et alkoholproblem, hvordan får jeg hjælp til at komme ud af min afhængighed? Hvad kan der ske, hvis jeg drikke for meget? Min ven bliver altid for fuld, hvordan kan jeg hjælpe?

Tjek siden ud og find svar på dine spørgsmål. Du kan tage en quiz og finde ud af, om du kender til myterne om alkohol. Du kan også læse gode råd til, hvordan du drikker alkohol på en sikker måde eller du kan læse andre børns dilemmaer og se BørneTelefonen svar.

Alkohol og stoffer Andre der hjælper

Netstof

Rådgivning og information om alkohol og rusmidler. Find et behandlingstilbud.
Læs mere

Alkolinjen

Til dig, der drikker meget alkohol eller er pårørende til alkoholmisbrug
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat