Brev

Mit livs krise

Kære Brevkasse.

Jeg vil prøve at sætte jer ind i mit livs store forvirring.. Jeg er en 15 årig dreng.

Et af mine mange store problemer, er at jeg tror jeg er homoseksuel, jeg er også i tvivl om jeg måske er biseksuel? I min hverdag, bliver jeg da indimellem kaldt homo, jeg tager mig ikke så meget af det, for jeg er en stærk person, og lader ikke folk køre mig ned..

Jeg har været i seng med en pige, for nogle måneder siden, jeg er i tvivl om jeg gjorde det for at få folk til at stoppe, eller om jeg rent faktisk havde følelser for hende.. Jeg elskede hende, på en måde, men kunne ikke finde ud af mig selv… Og nu er det forbi med hende..

Der er sket det, at jeg har mødt en sød fyr på nettet, tror faktisk at jeg har følelser for ham, han behandler mig bare så godt.. Tror måske jeg er forelskede? Har nok altid været lidt feminin, er vokset op med min mor og søster..

Mine forældre blev skilt da jeg var 8, og min søster var 15.. Tror jeg er homoseksuel, men det hele er bare så svært.. Jeg har altid hørt fra min far, at homoseksualitet, ER FORKERT! og derfor så har jeg konstant en stemme i mit hovede, der fortæller mig, at det er forkert..

Jeg ved godt at det er dybt naturligt her i Danmark, at være homoseksuel, men har bare så utrolig svært ved at acceptere det! Det har været en utrolig lang rejse i mit liv, det sidste år. Med RIGTIG mange nedture, jeg har været på randen til at begå selvmord, flere gange..

Begyndte at skære i mig selv, for lidt over et år siden, og det udviklede sig til, at hele min venstre arm og venstre lår, er fyldt op med ar, den dag i dag.. Jeg fandt ud af, her for nogle måneder siden, at det simpelthen ikke nyttede noget..

Min mor fandt ud af det, og det sårede hende som en i helvede.. Og hun vidste ikke hvordan hun skulle håndtere det, fordi jeg ikke ville snakke om det.. Og jeg nægtede at snakke med en psykolog..

Ved min mor selv har det svært(andre årsager) så vil ikke belaste hende med alle mine problemer, selvom det måske ville være det rigtige? Hun kunne ikke bære det alene, så hun fortalte at jeg cuttede til min søster, og min søster og jeg fik snakkede ALT ud!

Jeg er stoppet med det, da jeg bestemt ikke ønsker at bære rundt på alle de ar.. Men har det stadig utrolig svært.. Jeg går rundt med en facade konstant, så det ser ud som om, jeg simpelthen har det så godt, det er desværre bare ikke sandheden..

Fordi, jeg næsten ikke kan holde mit liv ud længere, er jeg begyndt på noget lort, er begyndt at ryge hash, lidt for tit måske, og det er endnu en ting, jeg går og bebrejder mig selv for… Min søster har været ude i så meget lort, med stoffer.. Og ryger stadig hash den dag i dag, hun er dog ude af stoffer!! Så derfor er jeg bange for at havne der hvor hun var..

Jeg ved jeg er en stærk person, men føler bare at det hele falder sammen om hovedet på mig.. Nogle gange ønsker jeg bare at lukke øjnene for evigt.. Men ved at jeg bare må kæmpe videre, selvom det er svært..

Vil så gerne være sammen med fyren, som jeg faktisk tror jeg har følelser for.. Men er så bange, også for hvad folk vil tænke… Og kan faktisk ikke forestille mig, at springe ud.. Men ved bare ikke om jeg kan leve hele mit liv, sammen med en kvinde, og ønsker ikke at holde nogen for nar..

Vil gerne vokse op, have børn, og have en familie.. Men det er bare så svært… Har en biseksuel veninde, som er 3 år ældre end mig, jeg har overvejet at snakke med hende, om det hele, men vil først gøre det, når jeg selv føler mig klar…

Det hele virker så uoverskueligt.. Håber virkelig i har nogle gode råd, jeg kan bruge.

Kærlig hilsen

Den alt for forvirrede dreng.

Dreng, 15 år

Læs hele brevet

Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 15 år

Tak for dit brev. Jeg kan godt læse, at der er mange ting i livet, du tænker over og er ved at finde dine veje i. Jeg håber, det er i orden, at jeg har inddelt mit svar i to dele, selvom jeg godt ved, at det hele hænger sammen?!

1) Seksualitet: Det er helt tydeligt i dit brev, at det er svært ved at finde ud af din seksualitet. Måske ved du det allerede, men jeg har også brug for at skrive det til dig: Det er helt naturligt, at man som 15-årig ikke er afklaret i forhold til ens seksualitet. Seksualitet behøver ikke at være enten eller, det kan også være både og. Det kan det være nu og altid og i perioder i livet. Det kræver, at man gør sig nogle erfaringer, før man med sikkerhed kan be- eller afkræftet, hvad man er til og ikke er til. Derfor er det også store krav til dig selv, at du allerede skal kende et "endeligt" svar. Det vigtigste er, at du gør dig erfaringer for din egen skyld - og ikke lader dig presse af andre eller forsøger at gøre andre tilfredse. Med andre ord skal du mærke efter, hvad du selv føler. Det kan godt lyde lidt til, at du også føler et pres overfor andre om, at du skal være afklaret omkring din seksualitet - mon det er muligt at fokusere mere på dig selv end andres tanker og forventninger og vil det give dig ro? Hvad dine seksuelle og kærlighedspræferencer er, ændrer jo ikke på, hvem du er som menneske. Din far kan altså godt have sine egne holdninger til homoseksualitet, men det betyder ikke, at du skal vælge en seksualitet, der passer til ham. Derfor tror jeg, du skal forsøge at gemme det, som din far tidligere har sagt og i stedet fokuserer på, hvad der er bedst og rigtigt for dig. Hvad tænker du om det?

Du nævner selv, at du måske kunne tage en snak med din veninde, og det lyder da som en god ide. Det er ikke sikkert, at hun kan genkende dine følelser – og det er heller ikke formålet, men hun vil formentlig have en god forståelse for de tanker, som fylder hos dig. Det kan også være, at hun har nogle gode ideer til, hvad du kan gøre for at blive mere afklaret, hvis det er vigtigt for dig. Det er da et forsøg værd, hvis du har mod på det?! Måske kan du også snakke med hende om fyren du har mødt på nettet?

Det er svært for mig at vurdere, om du er klar til at mødes med ham eller ej. Det er i sidste ende igen dig selv, der skal mærke efter. Det er dog vigtigt at huske, at det ikke altid er de samme forventninger, som man har. Måske er han ældre end dig og har en masse erfaringer og forventninger. Måske leder han ikke efter en ”afklaring”, som du måske gør? Man kan sagtens spørge ind til, hvad det er, den anden tænker, så man på den måde passer lidt på sig selv, for selvom vi gerne vil tro det bedste om folk, så er det begrænset, hvor meget man kan lære hinanden at kende på nettet, og det vil være så synd, hvis I ender med at gå skævt af hinanden, fordi I ønsker noget forskelligt af mødet. Den ene ønsker måske et kæresteforhold, der involverer følelser og den anden måske kun et seksuelt forhold?! Hvis du mødes med ham, så sørg for at andre du kender også kender til ham og mødet, og mødes et sted, hvor du er 100% tryg.

2) Misbrug: Jeg kan forstå, at du i en længere periode har skadet dig selv, men at det nu har ændret sig til et begyndende hashmisbrug. At være så bevidst om, at man IKKE vil ud i et misbrug er sejt. Nu skal du ”bare” lære at tage imod hjælp, for det fortjener du, så du ikke længere skal håndtere de svære følelser ved at skade dig eller bruge hashen til det. Jeg synes, det er så stærkt, at du har fortalt din mor og søster, at du skadede dig selv. Men jeg forstår ikke, hvorfor du ikke har mod på at tale med en psykolog? Hvad kan der ske ved det? I værste fald bliver det ikke bedre, men i bedste fald kan du komme videre med dit liv. Med psykologen kan du snakke om alle de ting du tumler med, for det hænger jo sammen for dig i dit liv. Jeg synes, du skal genoverveje, om det ikke kunne være en god start?! En anden mulighed er at kontakte din læge, der kan hjælpe dig med at få den støtte, du har brug for, så det ikke ender med, at du bliver afhængig. Måske er det også hjælpsomt at kigge på www.netstof.dk her kan du også chatte med en rådgiver. Du kan også overveje, om du kunne fortælle det til din lærer eller en anden voksen, der kan hjælpe dig videre, for det hjælper ikke at lade som om, at alt er godt, når du ikke har det godt - det er for stort et ansvar og gå med selv.

Jeg håber, du har fået lidt ideer?! Hvis du har brug for det, må du meget gerne kontakte BørneTelefonen på 116111.

De bedste hilsner
BørneTelefonen