Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Mit liv er ødelagt.

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15 år!

Tak for dit brev. Hvor er det godt, du skriver til brevkassen for at få hjælp til at få det bedre, når du ikke føler, den hjælp du har fået fra kommunen, har hjulpet dig. Du kæmper, og det er rigtig godt gået. Jeg vil forsøge, at hjælpe dig så godt jeg kan.

Aller først vil jeg sige til dig, at det lyder meget ubehageligt, at blive kaldt så grimme ting, som du skriver. Jeg kan godt forstå, at du bliver ked af det, og ikke har lyst til at spise. Jeg tænker på, hvem det dog er, der kalder dig sådan noget? Ingen har ret til, at sige sådanne ting om andre. Det er slet ikke i orden.

Når du skriver, at du har haft kommunen efter dig siden du var 7 år, og har gået til psykolog siden du var 6 år, får jeg forståelsen af, at der har været nogle problematikker hjemme hos dig siden du var lille, og nogle omstændigheder, som det har været svært at være barn i. Det kan fx være, at dine forældre har haft det svært eller har haft nogle problematikker, som gør at de skændes hele tiden. Er det mon sådan, det hænger sammen?

Jeg kan godt forstå, at du oplever at have en kæmpe vrede inden i dig, og at det kan være svært at styre den. Jeg tænker, at vreden kan komme af den måde, dit liv er på lige nu, og at du SÅ gerne vil lave det om, men ikke føler at du får hjælp til det, og ikke ved hvordan du skal lave det om. Du vil noget andet, men føler at du sidder fast lige nu. Kan det mon være det?

Jeg tænker, at det er vigtigt, at du får vreden ud af dig når du mærker den, uden at det går ud over andre. Måske skal du tage ud i skoven og skrige eller sparke til et træ. Tage ud og løbe eller bokse på en pude, så du får dine aggressioner ud. Hvordan synes du, det lyder?

Mange børn og unge, som kommer fra familier, hvor det er vanskeligt at være barn, som fx mange skænderier mellem forældrene, oplever at det kan være svært at passe deres skole. Det kan der være mange grunde til. Nogle kan have hovedet fyldt med de problematikker, der er derhjemme, og derfor have svært ved at koncentrere sig i skolen og ikke får den hjælp, de har brug for i skolen. Andre kan blive triste og kede af det, og derfor miste lysten til at gå i skole og være sammen med andre. Kan du mon genkende noget af det?

Hvis man har det svært derhjemme og i skolen, og ikke føler, man får den hjælp man har brug for, er der unge, der ligesom du, begynder at ryge hash for at berolige sig selv, eller i håb om at få det bedre. Der er dog mange ulemper ved hash, fx at man bliver sløv af det, man udvikler en afhængighed overfor det, det er dyrt og ulovligt og så kan udvikle psykiske lidelse på længere sigt. Når jeg læser dit brev, får jeg opfattelsen af, at du gerne vil stoppe med at ryge hash, og vælge en anden vej i livet. Det er jeg rigtig glad for, og det skal du have hjælp til.

Jeg tænker på, hvor længe du mon har røget hash, og hvor tit du gør det? Er det noget du har gjort i flere år eller er det noget du er startet på for nylig? Gør du det hver dag eller kun i weekenden? Der kan være stor forskel på, hvor svært det er at stoppe med at ryge hash, hvilket også hænger sammen med, hvor afhængig man er nået at blive af det. Der findes et gratis og anonymt behandlings- og rådgivningstilbud, som hedder U-TURN. Det er for unge i Københavns Kommune, men på deres hjemmeside www.uturn.dk , er der links til tilbud for unge i resten af landet. Måske kunne du have lyst til at kontakte dem for at få en snak og nogle gode råd i forhold til at stoppe med at ryge hash? Deres tlf. nr. er 82 56 23 00, og de har åbent tirsdag og torsdag kl. 12-19 og onsdag kl. 12-16.

I forhold til problematikkerne derhjemme og din skole, tænker jeg på, at det måske kunne være godt for dig, at komme lidt væk og få en ’ny’ start. Det kunne fx være på en efterskole. Det er der mange unge, som har haft glæde af. På en efterskole, er der ingen der kender dig, og du kan derfor starte forfra, få nye venner, komme væk fra hashen og dine forældre. Hvad tænker du om det? Hvis du har lyst, kan du gå ind på hjemmesiden www.efterskole.dk og læse lidt mere om de forskellige efterskoler. De vil sikkert gerne tage ekstra hensyn til dig og hjælpe dig, hvis du er kommet bagud med det faglige, fordi du ikke har været så meget i skole de sidste 2 år. I forhold til at betale for efterskolen, er der mulighed for at søge din kommune om det.

Jeg kan godt forstå, hvis du synes det er svært, da du ikke føler den hjælp du hidtil har fået har hjulpet. På BørneTelefonen har vi bisiddere til børn og unge. En bisidder er uddannet socialrådgiver, kan tage med børn og unge til møder i deres kommune og andre steder, for at hjælpe dem med, at sige dét, de gerne vil have sagt til socialrådgiveren. Bisidderen kan fx gå med dig op til din rådgiver på kommune og tale med ham/hende om muligheden for, at du kan komme på efterskole eller hvilken hjælp du ellers har brug for. Bisidderen er på din side, og er med for at hjælpe dig.

Jeg ved, at mange unge som også har været udsat for det du har, de har fået god hjælp og støtte til at komme videre i livet. Det håber jeg, at du også har mod på...Du er jo også meget velkommen til at ringe eller sms'e med os på 116111, og få en snak med rådgiver - en rådgiver kan også fortælle dig om bisidder og hjælpe dig med at få fat i en bisidder. Det kan også være andre ting, du har på hjerte og har brug for, at vi hjælper dig med - du er meget velkommen, vi vil meget gerne hjælpe dig.Jeg håber, at du kan bruge mine råd, og at du snart får hjælp til at få det bedre.

Mange kærlige hilsner, BørneTelefonen

Flere gode råd til unge Om alkohol

Når man er ung, kan det være, at man begynder at interessere sig for fester. Eller måske at ens venner, er begyndt at feste – og måske er nogen også begyndt at drikke øl og drinks til festerne?

Har du tanker som: Jeg føler, jeg skal drikke, for at være en del af fællesskabet. Det er som om, der er et gruppepres til festerne. Hvordan siger jeg fra? Jeg vil gerne prøve at drikke, men hvordan taler jeg med mine forældre om det? Jeg tror jeg har et alkoholproblem, hvordan får jeg hjælp til at komme ud af min afhængighed? Hvad kan der ske, hvis jeg drikke for meget? Min ven bliver altid for fuld, hvordan kan jeg hjælpe?

Tjek siden ud og find svar på dine spørgsmål. Du kan tage en quiz og finde ud af, om du kender til myterne om alkohol. Du kan også læse gode råd til, hvordan du drikker alkohol på en sikker måde eller du kan læse andre børns dilemmaer og se BørneTelefonen svar.

Alkohol og stoffer Andre der hjælper

Netstof

Rådgivning og information om alkohol og rusmidler. Find et behandlingstilbud.
Læs mere

Alkolinjen

Til dig, der drikker meget alkohol eller er pårørende til alkoholmisbrug
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat