Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Mit første kys var til en fremmed

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 16 år,

Hvor er det godt, at du skriver, når de her tanker fylder hos dig. Jeg ved, at der er mange unge, der kan genkende de følelser du beskriver. 

Når jeg læser dit brev, så tænker jeg, at der har været meget nyt for dig i den oplevelse: Det er stadig nyt at drikke og gå i byen. Måske var det endda første gang, du oplevede følelsen af, at have fået lidt for meget? Og så var det også dit første kys. Når man oplever den slags nye ting, er det naturligt, at man tænker meget på, hvordan man har det med det hele og hvad der egentlig skete. 

Måske har det været en smule utrygt for dig? Det kan nemlig godt føles lidt utrygt, når alkohol har givet én følelsen af, at man ikke helt gjorde, som man måske plejer. Man kan føle, at man mister kontrollen og det kan godt være lidt ubehageligt.  

Men det gør det hverken dumt, billigt eller forkert.

Jeg tænker, at du lyder som en fornuftig og ærlig pige, der tænker over dine handlinger og er god til at mærke efter. Det er sejt! Man kan sige, at du har taget hul på noget helt nyt i dit liv, med at gå i byen og drikke dig lidt fuld. Og ligesom med alt andet nyt, skal man lige lære det at kende. Det er helt naturligt. Man kan sige, at du er i gang med, at lære dig selv at kende på det område.

Mange oplever, at når de får for meget at drikke, kan man føle, at man kommer til at sige eller gør noget man fortryder. 

Lige netop de følelser, er med til, at man lærer sine grænser at kende. Både grænser ift. hvor meget man har lyst til at drikke og om man overhovedet har lyst til at drikke. Men også, hvordan man kan mærke sine grænser, ift. at kysse eller tale med én, man f.eks. møder til en fest.

Det vigtigste er, at fortælle dig, at der ikke er noget forkert i det du har gjort. Men at du kan bruge den her oplevelse til, at mærke hvor lige præcis din grænse går. Og så er det okay at sige fra - både til alkohol, eller at kysse til en fest. 

Måske kunne det være mere trygt for dig, hvis du lavede en aftale med dig selv om, at du ikke ville drikke næste gang, du skal i byen? Det kan også være, at du kan tale med dine veninder om det? Hvis I skulle møde ham fyren igen, kan de måske hjælpe dig med, at sige fra over for ham, hvis du ikke vil tale med ham?

Tit er det mest i ens egne tanker, at man føler, at man har gjort noget galt. Ofte kan det være en hjælp, f.eks. at snakke med en veninde om den aften og høre, hvordan hun oplevede det, så I sammen kan få sat ord på det, som man bekymrer sig over, eller er ked af. Og måske også det, man synes var sjovt og rart?

De bedste hilsner

BørneTelefonen

Flere gode råd til unge Om alkohol

Når man er ung, kan det være, at man begynder at interessere sig for fester. Eller måske at ens venner, er begyndt at feste – og måske er nogen også begyndt at drikke øl og drinks til festerne?

Har du tanker som: Jeg føler, jeg skal drikke, for at være en del af fællesskabet. Det er som om, der er et gruppepres til festerne. Hvordan siger jeg fra? Jeg vil gerne prøve at drikke, men hvordan taler jeg med mine forældre om det? Jeg tror jeg har et alkoholproblem, hvordan får jeg hjælp til at komme ud af min afhængighed? Hvad kan der ske, hvis jeg drikke for meget? Min ven bliver altid for fuld, hvordan kan jeg hjælpe?

Tjek siden ud og find svar på dine spørgsmål. Du kan tage en quiz og finde ud af, om du kender til myterne om alkohol. Du kan også læse gode råd til, hvordan du drikker alkohol på en sikker måde eller du kan læse andre børns dilemmaer og se BørneTelefonen svar.

Alkohol og stoffer Andre der hjælper

Netstof

Rådgivning og information om alkohol og rusmidler. Find et behandlingstilbud.
Læs mere

Alkolinjen

Til dig, der drikker meget alkohol eller er pårørende til alkoholmisbrug
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat