Kære pige
Tak for dit brev. Som jeg læser det, er du nu blevet udskrevet fra psykiatrisk afdeling og er stoppet med at tage stoffer. Flot, at du kan holde dig fra at tage stoffer. Du er sej! Dine erfaringer har sikkert lært dig, hvor meget stoffer kan ødelægge dit liv. Den erfaring kan hjælpe dig i dit liv fremover.
Mange, der begynder at tage stoffer, synes jo i starten, at det er en fed rus. Men de oplever også den nedtur, man får bagefter. Stofferne kan være med til at lægge låg på ens følelser og problemer – man får en form for frirum i den tid, rusen varer. Det er dog et kort købt og falsk frirum, der bare fører til flere problemer og ubehagelige følelser. Mon ikke du kan genkende det? Måske var der også nogle problemer, du flygtede fra, ved at tage stoffer?
Du skriver, at du manglende nogle til at stoppe dig. Du havde sikkert håbet, at især dine forældre havde set, hvordan du havde det. Og havde set, hvad der lå bag dit behov for at finde frirum i stofferne. Det kan jeg godt forstå. Mon stofferne på den måde blev en slags råb om hjælp? Som de desværre ikke så.
Har I mon fået talt om det nu? Og føler du, at de nu kan støtte dig? Hvis ikke, så tænker jeg, at du skal tale med de professionelle på psykiatrisk afdeling om det. Så de ved, at du føler dig uden støtte derhjemme.
Det kunne også være en god lærer, du går til. Han eller hun vil kunne hjælpe dig med at få noget støtte til din familie, så I bliver bedre til at tale sammen. For måske er det det, der gik galt? At du ikke følte, at du havde nogle at gå til med dine problemer?
Nu spøger dine venner og veninder dig hele tiden om, hvorfor du ikke stoppede. Jeg vil mene, at det er et udtryk for, at de interesserer sig for dig og prøver at forstå den situation, du var i. Måske er det kommet bagpå dem, hvor skidt du har haft det. Og nu har de måske dårlig samvittighed over ikke at have gjort noget for at hjælpe dig. Samtidig vil de måske gerne passe på dig og sørge for at det ikke sker igen. Og derfor har de brug for at vide, hvad det var, der skete for dig. Kunne det være det, der ligger bag deres spørgsmål?
Måske du derfor bare skulle være ærlig? Du har ingen grund til at skamme dig. Tværtimod kan du være stolt over, at du er kommet ud af et misbrug. Det viser en stor styrke hos dig.
Prøv derfor at sætte ord på, hvad du følte dengang. Og hvorfor det var svært for dig at stoppe med at tage stoffer. Fortæl dem også gerne, at du håbede på, at de kunne se, at du var i problemer og dermed kunne hjælpe med at stoppe misbruget.
Måske I på den måde få en snak om, hvordan I fortæller hinanden, hvis I er i problemer. Så I på bedst mulig måde har en chance for at forstå og hjælpe hinanden, når der er brug for det.
Jeg ønsker dig alt det bedste og håber, at du får den støtte, du fortjener. Kig nærmere på http://www.netstof.dk, hvor du kan chatte med andre unge, der har haft problemer med stoffer. Måske vil du kunne finde en støtte i at tale med dem.
Kærlig hilsen
BørneTelefonen
