Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Misbrug

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære Du.

Tak for dit meget ærlige brev.

Det kan være svært at finde ud af, om man har et misbrug eller ej. Men jeg tænker faktisk, at når du drikker i hverdagen i skolen og drikker og tager stoffer alene, så har du et misbrug. Men uanset hvad også meget usundt for en ung dreng på 14 år at drikke og tage stoffer. 

Du fortæller ikke noget om, hvorfor du drikker og tager stoffer. Ved du mon selv hvorfor du gør det? Er det fordi dine venner gør det? Eller prøver du at glemme nogle problemer bag en rus? 

Det bedste du kan gøre, er at søge hjælp, inden du får så stort et misbrug, at det bliver for svært. Jeg tænker også, at du skal snakke med nogen om grunden til, at du gør det.

Mon de voksne omkring dig har lagt mærke til, at du tager stoffer og drikker? Måske er der en god lærer, du kan fortælle det til. Eller vil dine forældre kunne støtte dig? Det kan være svært at få fortalt, at man har et misbrug - men jeg ved fra andre unge, at det bliver rigtig lettede, når de først har fået bedt om hjælp. Og det er vigtigt med støtte og opbakning fra dem omkring sig.

Der er flere steder, der tildbyder hjælp til unge med misbrug:

På Netstof kan du både tale eller skrive med en rådgiver og finde hjælp i den kommune, hvor du bor. 

Og hvis du bor i nærheden af København kan du få hjælp hos KABS

Du kan også selv kontakte din kommune og høre, hvilke tilbud, de har. Du kan ringe til kommunens ungerådgivning. Nummeret finder du på din kommunes hjemmeside. 

Jeg kan se på dit brev, at du bekymrer dig for, om du er misbruger og at du ikke har lyst til at være det. Det tænker jeg er godt, for så har du motivation for at gøre noget ved det.

Du er jo så ung og skal have dig en uddannelse og et fedt job. Og du drømmer sikkert også om en sød kæreste. Derfor vil det være synd, hvis du ender med at sumpe dit liv væk på stoffer.

Jeg håber virkelig, at du får bedt om den hjælp, du fortjener. Jeg ønsker dig en virkelig dejlig fremtid. 

Kærlig hilsen BørneTelefonen.

Flere gode råd til unge Om alkohol

Når man er ung, kan det være, at man begynder at interessere sig for fester. Eller måske at ens venner, er begyndt at feste – og måske er nogen også begyndt at drikke øl og drinks til festerne?

Har du tanker som: Jeg føler, jeg skal drikke, for at være en del af fællesskabet. Det er som om, der er et gruppepres til festerne. Hvordan siger jeg fra? Jeg vil gerne prøve at drikke, men hvordan taler jeg med mine forældre om det? Jeg tror jeg har et alkoholproblem, hvordan får jeg hjælp til at komme ud af min afhængighed? Hvad kan der ske, hvis jeg drikke for meget? Min ven bliver altid for fuld, hvordan kan jeg hjælpe?

Tjek siden ud og find svar på dine spørgsmål. Du kan tage en quiz og finde ud af, om du kender til myterne om alkohol. Du kan også læse gode råd til, hvordan du drikker alkohol på en sikker måde eller du kan læse andre børns dilemmaer og se BørneTelefonen svar.

Alkohol og stoffer Andre der hjælper

Netstof

Rådgivning og information om alkohol og rusmidler. Find et behandlingstilbud.
Læs mere

Alkolinjen

Til dig, der drikker meget alkohol eller er pårørende til alkoholmisbrug
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat