Brev

Misbrug

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år

Tak for dit brev. Det må være en lidt speciel følelse at gå rundt med, når alle omkring dig mener, at du har et problem med hash og andre stoffer, og du ikke selv mener, der er noget problem. Men når du skriver om din svære depression, og at du har været indlagt, tror jeg, du har brug for hjælp for at få det bedre. 

Virkeligheden skal helst ikke være noget, man har lyst til at komme væk fra, men noget rart og behageligt at være tilstede i. Og når man bruger hash og andre stoffer til at komme væk fra virkeligheden, er man på vej ud i et misbrug, man har brug for hjælp til at komme ud af igen. Det vil jeg meget gerne forsøge at give dig nogle ideer til.

Din mor fandt ud af det, da nogle af dine veninder valgte at fortælle det til hende. Hvad synes du om det? Måske har du været sur på dem lige siden, men jeg synes, at det faktisk er de bedste veninder, man kan få. De tør risikere jeres venskab ved at gøre noget, de synes er nødvendigt for, at du får det bedre. Hvis du ikke synes det lige nu, håber jeg, at du en dag når frem til, at de faktisk gjorde det for at hjælpe dig.

Du spørger, hvorfor du skal snakke med misbrugskonsulenten, når din mor er ligeglad, og bare ikke vil have, at du ryger hash, mens hun ser på. Måske er din mor ikke ligeglad, men ved bare ikke, hvordan hun kan hjælpe dig? Jeg synes, at du skal snakke med misbrugskonsulenten for din egen skyld – og ikke for din mors eller andres skyld. Det er dit liv. Misbrugskonsulenten er uddannet i at hjælpe unge ud af misbrug. Derfor kan jeg forestille mig, at du vil kunne få en masse råd, du vil kunne bruge.

Misbrugskonsulenten vil sikkert fortælle nogle ting og stille dig nogle spørgsmål, der vil gøre dig vred. Præcis på samme måde, som jeg sikkert også har skrevet nogle ting her i brevet, du ikke bryder dig om og ikke er enig i. Det kan skyldes, at hashen og de andre stoffer har givet dig en ”flugt” fra hverdagens problemer. Og tanken om at skulle undvære den flugt kan måske virke skræmmende. 

Men alt det vil misbrugskonsulenten også kunne hjælpe dig med. Det er nemmere at hjælpe en, der rækker hånden frem, og derfor vil jeg foreslå dig at prøve at lade ham eller hende hjælpe dig. Måske vil det gøre dig utryg at lade andre hjælpe dig. Men det bedste du kan gøre for at blive tryg igen, er at fortælle åbent om utrygheden.

Jeg håber, du har fået nogle ideer, du kan bruge. Du er altid meget velkommen til at skrive eller ringe.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Flere gode råd til unge Om alkohol

Når man er ung, kan det være, at man begynder at interessere sig for fester. Eller måske at ens venner, er begyndt at feste – og måske er nogen også begyndt at drikke øl og drinks til festerne?

Har du tanker som: Jeg føler, jeg skal drikke, for at være en del af fællesskabet. Det er som om, der er et gruppepres til festerne. Hvordan siger jeg fra? Jeg vil gerne prøve at drikke, men hvordan taler jeg med mine forældre om det? Jeg tror jeg har et alkoholproblem, hvordan får jeg hjælp til at komme ud af min afhængighed? Hvad kan der ske, hvis jeg drikke for meget? Min ven bliver altid for fuld, hvordan kan jeg hjælpe?

Tjek siden ud og find svar på dine spørgsmål. Du kan tage en quiz og finde ud af, om du kender til myterne om alkohol. Du kan også læse gode råd til, hvordan du drikker alkohol på en sikker måde eller du kan læse andre børns dilemmaer og se BørneTelefonen svar.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat