Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Min veninde er begyndt på Hash.

Hej.
Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal gøre, fordi min bedsteveninde på 14 er begyndt på hash. Jeg er selv flyttet til Schweiz, og derfor er jeg ikke i DK mere. Men jeg er dansker. Det tager hårdt på mig, og når jeg forsøger at snakke med hende om det bliver hun bare sur. Jeg ved hun har en svært tid, og jeg forsøger så godt jeg kan at hjælpe hende, men det at hun er begyndt på hash/stoffer gør det bare svært for mig.

Hvad skal jeg gøre?

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år, tak for dit brev med titlen "Min veninde er begyndt på Hash"

Jeg synes, det er rigtig flot af dig, at du, selvom du er flyttet til Schweiz, stadig bekymrer dig for din bedsteveninde!
Du skriver, at hun har en svær tid og at du forsøger så godt du kan at hjælpe hende, men at det at hun er begyndt på hash gør det svært for dig.

Det er tit sådan, at det at man begynder at bruge hash (eller drikke alkohol), kan være en måde at forsøge at flygte fra/fortrænge nogle problemer. Derfor er der mange af dem, der bruger disse stoffer af denne grund, der kan reagere med at blive sure eller vrede, når man snakker om deres brug af stofferne. For de er på et eller andet plan klare over, at stofferne gør, at man for en stund kan glemme eller fortrænge problemerne. Men problemerne vil stadig være der når "rusen" er overstået.

Derfor vil det være bedst for jer - og hende - om du kunne hjælpe hende med at finde ud af, hvorfor hun har det svært, og hvad der er grunden til det, så I kunne få snakket om, hvad hun evt. kunne gøre for at ændre på nogle ting. Det kan godt være, at hun har brug for hjælp fra voksne, der har erfaring med at hjælpe børn og unge, der har det svært, og måske kan du være med til at finde frem til den hjælp?

Du kunne måske også hjælpe hende ved at foreslå, at hun kunne ringe til BørneTelefonen på 116 111 (der er gratis og anonym), så hun kunne vende sin situation med en rådgiver og de evt. kunne finde frem til, hvem eller hvad der kunne hjælpe hende med hendes problemer.

Mange hilsener

BørneBrevkassen

Flere gode råd til unge Om alkohol

Når man er ung, kan det være, at man begynder at interessere sig for fester. Eller måske at ens venner, er begyndt at feste – og måske er nogen også begyndt at drikke øl og drinks til festerne?

Har du tanker som: Jeg føler, jeg skal drikke, for at være en del af fællesskabet. Det er som om, der er et gruppepres til festerne. Hvordan siger jeg fra? Jeg vil gerne prøve at drikke, men hvordan taler jeg med mine forældre om det? Jeg tror jeg har et alkoholproblem, hvordan får jeg hjælp til at komme ud af min afhængighed? Hvad kan der ske, hvis jeg drikke for meget? Min ven bliver altid for fuld, hvordan kan jeg hjælpe?

Tjek siden ud og find svar på dine spørgsmål. Du kan tage en quiz og finde ud af, om du kender til myterne om alkohol. Du kan også læse gode råd til, hvordan du drikker alkohol på en sikker måde eller du kan læse andre børns dilemmaer og se BørneTelefonen svar.

Alkohol og stoffer Andre der hjælper

Netstof

Rådgivning og information om alkohol og rusmidler. Find et behandlingstilbud.
Læs mere

Alkolinjen

Til dig, der drikker meget alkohol eller er pårørende til alkoholmisbrug
Læs mere

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat