Kære pige på 14 år
Jeg er glad for at høre fra dig, og jeg håber, det har været en lettelse at få sat ord på alle de tanker, du går med alene. Jeg vil rigtig gerne forsøge at hjælpe med at finde frem til, hvad du kan gøre.
Allerførst må jeg sige, at jeg synes, du lyder som en rigtig omsorgsfuld søster. Men også en søster der tager meget ansvar på sine skuldre og derfor selv får det svært.
Jeg fornemmer, at du holder rigtig meget af din bror. Det virker også som om, at du bekymrer dig enormt meget for ham lige nu. Du kommer til at bære både bekymringer og et alt for stort ansvar, som nok kommer til at fylde rigtig meget for dig. Jeg ved ikke, om du kan følge mig?
Du var meget loyal overfor ham, da han skulle fortælle jeres forældre, at han røg. Det viser din bror, at han kan stole på dig.
Nu ved jeg ikke, hvordan din bror fik sagt, at han ryger? Måske dine forældre har opdaget cigaretter et sted? Måske han selv har haft lyst til at sige det? I hvert fald tænker jeg, at det er godt, han har været åben – også selvom det har taget ham lidt tid at sige, og han måske godt har vidst, det ikke blev nemt.
Jeg har den dybeste forståelse for, at du har haft svært ved at acceptere, at din bror ryger. Jeg går ud fra, det er fordi, du godt ved, det er usundt? Men det er rigtig godt, at du nu næsten har accepteret det. Desværre er det sådan, at det er hans eget valg og i hvert fald en sag imellem ham og dine forældre.
Din bror er 15 år, og det virker som om, at han lige nu er ved at rive sig lidt løs fra familien og være rigtig meget sammen med venner og gå til fester.
I er dog tæt på hinanden aldersmæssigt og har vist også flere fælles venner, så du bliver også automatisk blandet ind i hans ungdomsliv, som dine forældre ikke ved så meget om – det sætter dig i en svær situation, og du kan måske føle dig klemt som en lus mellem to negle?
Jeg tænker, dit fokus i alt det her kan være ærlighed. Ærlighed overfor din bror fordi du bekymrer dig og stadig er tæt på ham, selvom du føler, han er fjern lige nu.
Jeg synes, du skal fortælle ham, hvordan du har det. Men når du så har gjort det, synes jeg også, du skal fokusere på at sige til dig selv, at du har gjort, hvad du kunne – og nu er det op til ham.
Måske det kunne være en idé at skrive et brev til ham? Du kan enten læse det op eller lægge det til ham inde på hans værelse.
Brevet kan fx handle om:
- at du godt ved, han har røget en joint (fortæl ham evt. om situationen med værelset)
- at du bekymrer dig for ham og holder af ham
- at du ikke har fortalt jeres forældre noget, men synes det er helt ulideligt at holde denne viden for dig selv
- at du ville ønske, han fortalte jeres forældre om sit stofforbrug, så du ikke skulle gå og holde på en så stor hemmelighed
Så kan I måske tale ud fra det? Det kan også give ham en chance for selv at få sagt det til jeres forældre.
Ligemeget hvordan han reagerer, tænker jeg, du nok vil opleve en følelse af lettelse, når du har skrevet det ned og givet ham det. Du har på den måde placeret ansvaret hos ham og ikke kun hos dig selv.
Jeg forestiller mig, du sagtens kan skrive sådan et brev, da du har udtrykt dig så klart og fint til mig. Men hvis du gerne vil have lidt hjælp til at starte, så kan du kigge på vores brevguide her: Skriv det til nogen
Hvis det nu viser sig, at han alligevel ikke får sagt noget som helst til dine forældre, så synes jeg også, det er en fin idé, du får snakket med din mor om det – som du også selv foreslår.
I første omgang kan det måske føles som om, at du går bag hans ryg og svigter ham. Men i virkeligheden gør du det modsatte. Du giver ham mulighed for at lade voksne støtte ham i at bryde vanen, før den udvikler sig til et misbrug. På den måde viser du dig som en søster, der vil din bror det bedste.
Du kan jo finde et tidspunkt, hvor du ved, hun og du er helt alene. Du kan også skrive et brev til hende, hvor du fortæller, du føler dig fanget og ville ønske, du ikke skulle fortælle dette om din bror, fordi du er bange for at miste hans tillid. Måske hun godt kan forstå det og vil støtte dig i ikke at blive en del af det her?
Jeg synes også, du skal fortælle hende, hvor ked af det du faktisk er, for det skal du have hjælp til at håndtere.
Når du har fået det sagt til din mor, synes jeg, du skal fokusere på at sige til dig selv, at du har gjort, hvad du kunne, og det nu allermest er noget, dine forældre skal tage sig af.
Måske du allerede ved det, men der findes flere tilbud, som hjælper unge med at stoppe med at ryge og tage stoffer. Det er bla. Stoplinien og U-turn.
Men igen er det vigtigt for mig at sige, at det er din bror, der selv skal tage det skridt. Selvom det er frustrerende, kan vi ikke hjælpe nogen, som ikke kan se, de har brug for hjælp eller selv tager det første skridt.
Jeg tænker også, det kan være fint at snakke med dine veninder om det. Bare fordi det hjælper at få ”luftet ud” og dele.
Du kan jo også altid ringe ind til os på tlf. 116111. Vi er klar til at lytte og komme med flere råd til, hvad du kan gøre, hvis du ”sidder lidt fast” i dine tanker og bliver ved med at græde meget.
Jeg håber virkelig, at du nu har fået lidt mod til at få fjernet noget af byrden fra dine skuldre. Husk på, at du gør alt det her, fordi du holder af din bror. Jeg tror på, du kan få skrevet et godt brev til ham.
Mange kærlige hilsner
BørneTelefonen
