Kære du,
Jeg kan godt forstå, at du bliver i tvivl, når dine veninder siger, som de gør. Derfor er det godt, at du har modet til fortælle din historie til andre og søge hjælp.
Det, du har oplevet, er alvorligt og meget krænkende. Og jeg er nødt til at slå fast, at du har været udsat for en voldtægt.
I vores arbejde med unge mennesker hører vi ofte piger, som føler, at de har en del af skylden, når de har været udsat for et overgreb. I dit brev læser jeg mig til, at du flirter og kysser med en fyr, men at du også siger fra, da det kommer til spørgsmålet om at have sex.
Jeg kan forstå på dit brev, at der har været alkohol involveret, og at I begge muligvis havde været bedre til at læse hinandens signaler, hvis I havde været ædru.
Det ændrer dog ikke på, at I skal tage ansvar for jeres handlinger, og som jeg forstår det på dig, er dine grænser blevet overskredet og krænket. Han har i situation ikke respekteret dig, og selvom du ikke har råbt og skreget eller forsøgt at komme fri, betegnes, det du fortæller, som et overgreb.
Du har haft mod til at tale med nogle af dine veninder om episoden. Jeg synes, det er rigtig godt og vigtigt, at du har været åben omkring det, der er sket. Det lyder som om dine veninder har taget stilling til episoden og har den opfattelse, at hvis man indvilliger i at kysse og kæle, så har man også sagt ja til at gå skridtet videre.
Den betragtning er jeg ikke enig i. Og det er også vigtigt at huske på, at de ikke var der. De så dig ikke sige nej, eller hvordan du bare lå. Derfor bør de i stedet lytte til, hvilke følelser og tanker denne situation, har efterladt dig med. Er der mon en af pigerne, du er særlig tæt på, som du kunne have lyst til at tale med igen? Det kunne være, at det var hjælpsomt for dig at vise dit brev og mit svar, for på den måde at få hende til at forstå, hvad du går igennem lige nu og hvorfor det kan være særligt vanskeligt at blive kaldt ”guldputte” eller se fyren på gangene.
Det, at jeg bekræfter, at du har været udsat for en voldtægt, sætter sikkert en masse tanker i gang hos dig. Jeg synes derfor, at du skal overveje meget kraftigt, at tale med en voksen, som du stoler på. Hvis det er vanskeligt at snakke med dine forældre, kan du måske tale med moster, en venindes mor, en lærer, studievejleder eller en helt tredje voksen.
I første omgang behøver du måske ikke nævne, hvem fyren er, men blot få afløb for nogle af de tanker og følelser, du går med. Det kan også være, at du oplever at episoden har været så krænkende, at du er nødt til at tage skridtet videre og melde fyren til politiet. Hvis det er det, du vælger at gøre, vil jeg endnu en gang anbefale dig få hjælp af en voksen til at anmelde episoden.
I brevet spørger du, om du skal tale med fyren om det. Som udgangspunkt er jeg usikker på, om du vil få så meget ud af det. Du beskriver, hvordan han blot tager tøjet og går efter overgrebet, og ud fra den beskrivelse, tænker jeg ikke, at han lyder særlig opmærksom. Derudover er jeg i tvivl om, han ved, at han har overskredet dine grænser. Jeg tror, det vigtigste for dig er at gøre op med dig selv om du vil lave en anmeldelse af overgrebet eller ej. Hvis du vælger ikke at anmelde, hælder jeg nok mest til, at du ikke bør at tale med ham om episoden igen.
Her til sidst vil jeg blot afslutte brevet med at give dig ros for at turde at dele din fortælling. Brevkassen bliver læst af mange unge mennesker, og det er vigtigt at dele budskabet om at et nej betyder nej.
I brevet har jeg vedhæftet et link til hjemmesiden www.voldtaegt.dk. Hvis du har behov for det, kan du læse mere om hvilken rådgivning og hjælp, der tilbydes til ofre for overgreb.
Jeg ønsker dig alt det bedste
Med venlig hilsen
Børnetelefonen
