Kærlighedsproblemer!!!
Ja hej,
Jeg er ikke typen der ville spørge om hjælp, og specielt ikke herfra – dog har jeg denne gang virkeligt brug for noget hjælp.
Sagen er den at jeg er en 17-årig dreng, som har problemer angående en pige. Jeg mødte hende først på en festival i år, hvor vi fik snakket lidt. Derefter går der nogle måneder hvor jeg møder hende til en fest, hvor vi ligesom lige får snakket og lidt mere end bare “snak”. Efter det skriver vi lidt frem og tilbage, hvilket ender ud i at vi er sammen hos hende 3 gange. Jeg får hilst på forældre, får en tandbørste hos hende og sådan.
Jeg har haft lidt “problemer” med at ryge hash, specielt når jeg er trist (hvilket skal siges jeg er ret ofte, da jeg har haft det rigtigt svært – som i virkeligt svært).
Jeg lægger kortene på bordet og fortæller om det med hash, og at jeg er endda villig til at stoppe med det, for hendes skyld. Jeg stopper så med hashen i nogle uger, så ingenting der.
Så en dag hvor jeg var lidt småfuld, skriver jeg så sådan til hende om “hvad vi er”. Her kommer vi begge frem til konklusionen at ingen af os gider noget seriøst og at vi derfor bare skal være venner.
Vi snapper nu sammen på “venneplan”, men det er virkeligt nu gået op for mig, hvor meget jeg kan lide hende og jeg har ingen idé om hvad jeg skal gøre.
Jeg har altid holdt mig fra at komme i et forhold, da jeg altid har følt jeg ikke var nok eller så har jeg været bange for at blive ked af det.
Det her er virkeligt noget der påvirker mig og jeg tænker på det tit. Nu er jeg så igen begyndt på hashen.
Jeg ved virkeligt ikke hvad jeg skal gøre.
Skal jeg bare være venner med hende, som nok vil ende i at jeg ikke kommer over det, glemme alt om hende (og hvordan) eller hvad?
Tak for tiden.