Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Jeg vil ikke være her mere..

Hej..

Jeg fylder 17 om under 1 måned..

Jeg har det rigtig svært med både min familie, mig selv, og skolen..

Efter mine forældre blev skilt for snart 1 år siden og min mor har fundet en ny kæreste er mit liv blevet af lort til.

Jeg begyndte at tage mdma lidt..

Jeg fortalte det til min mor efter nogle gange, hun blev ked af det, og jeg troede at hun ville indse hvorfor jeg gjorde det. Fordi jeg har det dårligt.

Jeg gik på HHX før, og valgte at droppe ud pga. at jeg ikke snakkede med dem fra min klasse. Jeg kom i 10 klasse, hvor min mor forlanger rigtig meget.. For det første forlanger min mor at jeg har et gennemsnit på 10 på skolen.. Men det hun ikke forstår er at hver nat inden jeg vil sove er at jeg ønsker jeg ikke var her. Hun er sur på mig hele tiden føler jeg, og jeg kan ikke klare det mere.

Jeg græder hver dag, og hvis jeg ikke får min mor til at blive stolt bliver hun pisse sur, og jeg føler ikke hun elsker mig. Jeg har det også rigtig dårligt med mig selv. Jeg stoler ikke på mig selv, og jeg har det faktisk rigtig dårligt.

For 1 måned siden tog jeg X panodiler da jeg troede det ville hjælpe på noget, men nej… Min mor troede ikke på at jeg havde taget dem. Næste gang tager jeg flere.

Jeg ville ønske min mor ville kunne forstå hvordan jeg har det, men hvis jeg siger noget til hende, bliver hun bare sur. Jeg er tit ude og sove hos andre, fordi jeg ikke kan lide min mor når hun er sammen med hendes nye kæreste..

Jeg vil bare ikke være her mere, jeg har det rigtig dårligt…

Pige, 17 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 17 år

Det er helt normalt, at tingene kan være svære efter ens forældre er gået fra hinanden. Men selvom tingene kan være svære, skal du ikke gå og have det på den måde.

Det lyder som om, at du er en sej pige, som godt tør fortælle din mor, hvis du har gjort noget, som du ved er forkert. F.eks. dengang hvor du fortalte hende, at du havde taget mdma. Jeg tænker, at det vil være godt for dig at fortælle din mor, hvorfor du tog mdma dengang.

Du er ikke den eneste, der har svært ved altid at enes med sine forældre. Nogle gange kan man føle, at man slet ikke kan gøre noget rigtigt, og ens forældre ikke kan lide en, ligesom du føler med din mor. Men selvom det føles sådan, så betyder det ikke, at det er sådan. Ens forældre reagerer nogle gange ved at være sure eller skælde ud, men det gør de, fordi de ønsker det bedste for en, og fordi de elsker en. Jeg tænker, at din mor måske er blevet ked af det og bange for, at der skulle ske dig noget, da du har fortalt, at du er taget mdma, og derfor er hun måske blevet mere overbeskyttende overfor dig, hvilket kommer frem ved, at hun skælder ud og bliver sur. Mon det kan være en forklaring?

Jeg tænker, at du bliver nødt til at fortælle din mor, en venindes mor eller en anden voksen omkring dig, hvordan du har det, så du kan få noget hjælp. Måske du kan fortælle din far, hvordan det er hjemme hos din mor. Det kan være, at han kan hjælpe med at fortælle det til din mor.

Du kan også prøve at vise din mor dit brev og mit svar, hvis det er svært at fortælle hende ansigt til ansigt. Mon det vil være hjælpsomt for dig?

Mon nogle af dine veninders forældre er blevet skilt, eller mon du kender andre, som har prøvet at være i samme situation som dig? Det kan være, at de har nogle råd til, hvad de gjorde og måske stadig gør, når de er kede af det?

Jeg håber, at du finder mod til at fortælle en voksen, hvordan du har det, så du kan få noget hjælp og få det bedre.

Mange hilsner fra Børnetelefonen

Få flere gode råd om selvmordstanker

Selvmordstanker er ofte et tegn på, at man står i en situation, som er svær og som man ikke kan klare alene.

Der kan være mange forskellige årsager til, at man får selvmordstanker. Det kan fx være at man har mistet nogen tæt på. Det kan også være, man har oplevet noget, der har gjort en rigtig ked af det. Eller måske man undrer sig over meningen med livet og derfor tænker på døden.

Hvordan takler man selvmordstankerne? Det første skridt er at tale med nogen om det, det er nemlig vigtigt, at du ikke går alene med tankerne. Men hvordan fortæller man nogen om sine selvmordstanker? Måske man er bange for at gøre andre kede af det eller måske man ikke lige ved, hvordan man starter sådan en snak.

På siden her, kan du finde gode råd og hjælp til hvordan man fortæller noget svært.

Selvmordstanker Andre der hjælper

Angst og depression – gratis psykolghjælp

Gratis psykologhjælp til behandling af angst og depression (18-24 år)
Læs mere

Giftlinjen

Anonym professionel hjælp ved forgiftning af fx medicin eller rusmidler
Læs mere

Headspace

Har du brug for at mødes og tale med en voksen anonymt? (12-25 år)
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat