Kære 16-årige pige.
Jeg kan godt forstå, at du har brug for at dele din tanker om fest og alkohol med nogen – så det er rigtig godt, at du skriver herind til BørneTelefonen.
Det kan tit være svært at finde hoved og hale i tingene, når man føler man står på grænsen til ikke at være rigtigt barn længere.
Så det er rigtig vigtigt, at du mærker efter, i forhold til hvad du har lyst til. Og ud fra dit brev, får jeg den fornemmelse af, at du faktisk ved hvor din grænse går. Du er helt klar over, hvad det er du ikke ønsker at ende ud i og derfor lader du dig ikke bare rive med. Det vidner om stor viljestyrke og mod, hold endelig fast i det!
Nu ved jeg jo ikke om festen var i lørdags, og du derfor ikke har nået at få svaret her. Men uanset hvad vil jeg svare dig, så du måske kan bruge mine tanker og svaret næste gang, der opstår en lignende situation.
Du fortæller i dit brev, at du ikke er blevet inviteret til de her fester – men ifølge hende pigen i bussen, så er der ingen der er blevet ”rigtig inviteret”. Det kan starte som en samtale mellem nogen, som så fortæller det videre, ligesom da hende pigen spurgte dig. Det kan sagtens være det fungerer sådan i jeres omgangskreds, men jeg kan virkelig godt forstå, at du ikke er helt tilpas i den situation med bare at dukke op.
Derfor kunne det måske være en idé at skrive til hende der holder festen? Sige du er blevet inviteret af X (pigen fra bussen) og bare vil sikre dig, at det er ok at du kommer (enten alene eller med hende fx)? Det kan måske virke grænseoverskridende, men omvendt sender du også et klart signal om, at du er typen der gerne vil have tingene på det rene. Det tror jeg faktisk de fleste vil have ret stor respekt for. Så kan den der ubehagelige følelse af bare at dukke op, måske blive dæmpet lidt, nu hvor du så spørger hende om det er okay. Kunne du mon have mod på det?
Hvis du tager til den her fest, er der nogle ting du skal være opmærksom på. Det kan nemlig være rigtig svært at sige fra overfor andre. Er det en følelse, du mon kender til? Lidt en følelse, af at man er nødt til at drikke sig fuld, fordi andre gør det. Og sådan skal det absolut ikke være. Det fornemmer jeg også, at du er ret enig i?
Det er nemlig aldrig helt nemt, men det vigtigste er, at du lytter til dig selv og mærker efter! Hvilket jeg læser i brevet, at du faktisk er ret god til. Du skriver, at du mærker en tvivl med at drikke dig fuld, og at du faktisk kan mærke at det måske ikke helt er dig. For du har ret i, at med det at være meget fuld, kommer der også en form for kontroltab. Én ting er den fysiske kontrol (at få det dårligt, skulle kaste op osv.), noget andet er det du selv nævner: at komme til at gøre noget, du senere fortryder. Og det er en vildt vigtig pointe!
Du bestemmer 100% over dig selv, og det er helt okay ikke at ville drikke sig ’helt i hegnet’, det er faktisk meget bedre at kunne kontrollere sig selv, og netop ikke ende ud i nogle situationer, som man fortryder dagen efter. Deet kaldes at drikke med måde. Det lyder som om, at det også er det, du har gjort tidligere. Altså godt har kunne drikke lidt alkohol, så længe lysten har været der, og så kunne stoppe før du er blevet for fuld. Jeg tror faktisk ret mange er lidt misundelige på, at kunne stå så meget ved sig selv og kende sin krop så godt. Jeg har i hvert fald talt med en del unge, der har haft svært ved det og er endt med at blive alt for fulde.
Undersøgelser viser faktisk, at omkring 96% af unge mener det er helt okay at sige ”nej tak” til alkohol – og hvis man bare gerne vil drikke lidt, så er det også så fint. Det vigtigste er bare, at du må ikke føle dig presset eller tvunget til at blive i situationer, hvor du synes det er ubehageligt. Du må altid gå fra det, det er kun dig der kan bestemme det. Og hvis fællesskabet ikke tillader at du drikker med måde, så ville jeg faktisk overveje, om det fællesskab er værd at blive en del af. Kan du følge mig? Og hvem ved, måske der faktisk er flere, der har det som dig, men som ikke tør “skrue ned” for deres alkoholindtag. Det tror jeg faktisk.
Har du mon prøvet at snakke med dine forældre omkring det? Det kan nogle gange godt hjælpe at få snakket de tanker og følelser igennem med en voksen, der er tæt på en.
Man tænker måske ikke altid over det, men de voksne har også selv været unge og rigtig tit stået i lignende situationer. Der kan sagtens være gode råd at hente der også.
Jeg håber det har hjulpet dig lidt at få lettet hjertet, og at mit brev og tanker omkring det, kan skabe lidt ro hos dig.
Du er også meget velkommen til at ringe eller skrive ind anonymt til BørneTelefonen på 116111, hvis du har brug for at tale mere om det.
Kærlig hilsen BørneTelefonen
