Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Jeg fortryder

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15 år.

Hvor er det dejligt at din veninde har fortalt dig, at du bestemt ikke er billig. Det giver jeg hende ret i!  Jeg synes bestemt ikke, at man er billig hvis man har kysset med en dreng eller har fået finger af ham. Det lyder også til, at det ikke lige var det, der var jeres plan - men det bare skete, pludseligt. 

Du skriver at du fortryder og du også ved, at han fortryder. Når man bliver fuld, forsvinder mange af ens hæmninger og man har svært ved at tænke klart og fornuftigt. Det betyder at man kan komme til at gøre ting, som man måske normalt ikke ville have gjort. Og fortryde dem bagefter. Så jeg kan godt forstå, hvis du har det sådan. Måske er det en god idé at tænke over hvordan du ville gøre i en lignende situation en anden gang. Når du drikker en hel flaske vodka, så er der også risiko for, at det bliver farligt - din krop kan ikke kapere så store mængder alkohol. Det håber jeg, at du og dine veninder vil hjælpe hinanden med, at det ikke sker igen - for nogen af jer.

Du skriver at du var til en anden fest med dine venner. Og følte at alle vidste det med drengen og dig. Det er helt normalt, at man tænker sådan, hvis man selv synes det er pinligt. Men måske ved de det slet ikke? For var der nogen der mon så jer? Omvendt kan man sige, at hvis nogen ved det, så er det måske også okay? For som sagt så synes jeg ikke at man er billig, fordi man har fået finger af en dreng. Jeg gætter på, at dine veninder og venner også kommer til at være sammen med nogen eller gøre noget, som de ikke lige havde planlagt. Det er bare vigtigt, at man selv har lyst og ikke bliver presset til det.

Jeg synes, det er sejt at du har snakket med din veninde om det. Hun lyder rigtig sød, og det er dejligt at hun støtter dig. Jeg tror også, at dine andre veninder ville synes du er den samme gode veninde som før. Og ikke tænke at du er billig. Forestil dig, hvis det var en af dine veninder, der var kommet til at kysse og fået finger af en dreng til en fest. Hvad ville du så tænke on hende? At det var helt fint? Og at hun stadig er den samme gode veninde som før, uden at være billig?

Du ved at drengen også fortryder det, der skete. Du spørger om du skal skrive til ham. Det synes jeg er noget du selv må mærke efter om det føles rigtigt. Jeg tænker, at det kan være med til, at I begge to får mere ro på omkring det og det ikke føles så pinligt.

Det kan også være at du vil tale med din veninde, igen? Det kan nogle gange være nemmere at finde ud af, hvis man sætter ord på. Det kan også være at du kan spørge hende til råds. Hun kender dig jo,

Du lyder som en både sød og sjov veninde.

De bedste hilsner og kram
BørneTelefonen

Flere gode råd til unge Om alkohol

Når man er ung, kan det være, at man begynder at interessere sig for fester. Eller måske at ens venner, er begyndt at feste – og måske er nogen også begyndt at drikke øl og drinks til festerne?

Har du tanker som: Jeg føler, jeg skal drikke, for at være en del af fællesskabet. Det er som om, der er et gruppepres til festerne. Hvordan siger jeg fra? Jeg vil gerne prøve at drikke, men hvordan taler jeg med mine forældre om det? Jeg tror jeg har et alkoholproblem, hvordan får jeg hjælp til at komme ud af min afhængighed? Hvad kan der ske, hvis jeg drikke for meget? Min ven bliver altid for fuld, hvordan kan jeg hjælpe?

Tjek siden ud og find svar på dine spørgsmål. Du kan tage en quiz og finde ud af, om du kender til myterne om alkohol. Du kan også læse gode råd til, hvordan du drikker alkohol på en sikker måde eller du kan læse andre børns dilemmaer og se BørneTelefonen svar.

Alkohol og stoffer Andre der hjælper

Netstof

Rådgivning og information om alkohol og rusmidler. Find et behandlingstilbud.
Læs mere

Alkolinjen

Til dig, der drikker meget alkohol eller er pårørende til alkoholmisbrug
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat