Kære pige
Tak for dit brev. Det første, jeg kommer til at tænke på, når jeg læser dit brev, er, at det er rigtigt godt, at du har haft det mod, der skulle til, for at skrive herind – også selvom du som du skriver officielt er ”voksen”. Dine grænser bliver og er blevet overskredet voldsomt, og jeg vil meget gerne svare dig på dine spørgsmål omkring overgreb. Og jeg vil også meget gerne forsøge at give dig nogle ideer til, hvad du kan gøre for at få det stoppet.
Du spørger om, hvornår det er et overgreb, og hvornår det er din egen skyld. I alle de situationer, du har nævnt, er der helt klart tale om overgreb. Dine grænser er ikke blevet respekteret. Du har endda haft det store mod, der skulle til for at sige nej. Men selvom du ikke havde haft modet og havde sagt fra, ville det stadig være et overgreb. Det er ikke i orden, at nogen prøver at presse dig til seksuelle aktiviteter, du har sagt nej til, fx ved at fortælle dig, at du har ”pligt” til det. Ingen har pligt til det, heller ikke når man er gift eller kæreste med en. Det er heller ikke i orden, at nogen rager på dig mod din vilje. Og på samme måde, er det også et tydeligt overgreb at have sex med dig, da du sov mens du var fuld – og på den måde slet ikke var i stand til at sige fra.
Du skriver, at du fik følelsen af, at du ikke havde noget valg. Følelsen af ikke at have valg, ikke at have kontrollen og magten over sin egen krop, må være rigtig ubehagelig, og er desværre en følelse, som mange, der er blevet udsat for seksuelle overgreb kæmper med. Jeg kan ikke i dit brev se, hvem det er, der udsætter dig for disse overgreb. Og jeg kan heller ikke se, hvor længe overgrebene har stået på. Men uanset hvem, der udsætter dig for overgrebene, og uanset hvor længe de har stået på, er det vigtigt, at du får hjælp til at få dem stoppet.
I dit brev spørger du også, hvornår det er din egen skyld. Den skyldige i overgreb er altid den, der begår overgrebene, den der ikke respekterer grænser og dit nej, uanset om man kan sige nej eller på andre kan give udryk, at det ikke ok. Skyldfølelse er igen noget, mange ofre for seksuelle overgreb kæmper med. De kan komme til at føle, at det er deres skyld, og at overgrebene kan forklares ud fra, hvad de gør eller siger. Men sandheden er, at det aldrig kan være din skyld. Det er ham, der udsætter dig for overgreb, og ud fra det du har skrevet, kan han slet ikke være det mindste i tvivl om, at han begår overgreb mod dig.
Til sidst vil jeg forsøge at komme med nogle ideer til, hvad du måske kan gøre for at få stoppet overgrebene. Det første, jeg tænker på, er om du har overvejet at melde ham til politiet? Det er ulovligt og strafbart, det, han gør og har gjort mod dig. Måske er du bange for ham, eller måske er det ikke så simpelt bare at melde ham til politiet. Her vil jeg foreslå, at du kontakter BørneTelefonen på 116 111, eller måske bruger sms også på 116111 eller logger på vores chatrådgivning. I rådgivningen vil vi kunne give dig nogle ideer til, hvordan du kan melde ham, og hvordan vi kan hjælpe dig med at få hjælp og selvfølgeligt også snakke med dig.
Måske er der nogen omkring dig, som du vil kunne få hjælp af. Nogen, der vil snakke med dig om det, du har været igennem, nogen der giver sig tid til at lytte til dig og kan støtte dig. Du kan måske prøve at kigge rundt i din omgangskreds og se, om der er nogen, der eventuelt kan bruges? Måske kan det virke svært og uoverskueligt at skulle fortælle andre, hvordan, du har det. Her kan du måske overveje at vise dem dit brev og eventuelt mit svar?
Det er også muligt at få hjælp og rådgivning på www.voldtaegt.dk , her ved de en masse om overgreb, krænkelser og voldtægt, og kender også til de måder, som overgreb sker og den skyld man kan føle. Det håber jeg, du har mod på at kigge på og få hjælp der.
Jeg håber, at du har kunnet bruge nogle af mine ideer. Husk at du altid er velkommen til at kontakte BørneTelefonen, hvis du har brug for nogle flere ideer. Jeg håber det bedste for dig, og håber, at du får hjælp til at få stoppet overgrebene.
Kærlig hilsen BørneTelefonen
