Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Hvad skal jeg dog gøre?..

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære du

Tak for dit brev. Jeg kan godt forstå, du er træt af, at din mor har taget din mobil – og at du gerne vil have den tilbage. Du har helt sikkert ikke lyst til, at hun læser dine beskeder. Det kan jeg godt forstå. Som ung har man brug for privatliv. Og det skal de voksne respektere. 

Det lyder dog som om, din mor har været rigtig bekymret for dig i de timer, hvor hun ikke kunne få fat på dig. Og hvor aftalen ellers var, at I skulle være hjemme. Jeg kan godt forstå, at hun var bekymret. Og når man er bekymret, så reagerer man nogle gange lidt hurtigt. Det er nok derfor, hun har taget din mobil. 

Hvordan ville det derfor være for dig at tage en snak med din mor? Hvor du fortæller hende, at du godt kan forstå, at hun har brug for, at du fremover overholder jeres aftaler. Du kan spørge hende, hvad der skal til, for at hun kan få tillid til dig igen? Du kan også fortælle hende, hvorfor det er vigtigt for dig at få din mobil igen! Så kan I få en snak om, hvorfor hun har taget den. Måske er det fordi, hun er bekymret for, at du taler med drengene? Vil du kunne tage en snak med hende om, hvorfor du synes, de er nogle gode venner?

Måske vil din mors snor i dig være lidt kortere det næste stykke tid, indtil hun oplever, at hun igen kan stole på dig. Det er du nødt til at acceptere. Men hvis du kan vise hende, at du holder jeres aftaler, så tør hun nok også stole på, at det ikke sker igen. 

Ved du, hvordan dine veninders forældre har reageret? Jeg tænker på, om jeres forældre er utrygge ved, hvad I kan finde på, når I er sammen? Hvordan ville det være, hvis du og dine veninder mødtes med alle jeres forældre og i fællesskab lavede nogle aftaler? Det kan du jo overveje at tale med din mor om.

Jeg håber, at ideerne kan være med til at din mor kan få tillid til dig igen, så du kan få din mobil igen. Du er i en periode i dit liv, hvor du frigører dig fra dine forældre og derfor får brug for mere frihed. Derfor får du også nye ønsker til, hvornår og hvor længe, du gerne vil være sammen med dine venner. Det skal din mor vænne sig til. Og hun skal finde ud af, at du overholder de aftaler, som I laver. Så det tænker jeg, at du skal vise hende.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Flere gode råd til unge Om alkohol

Når man er ung, kan det være, at man begynder at interessere sig for fester. Eller måske at ens venner, er begyndt at feste – og måske er nogen også begyndt at drikke øl og drinks til festerne?

Har du tanker som: Jeg føler, jeg skal drikke, for at være en del af fællesskabet. Det er som om, der er et gruppepres til festerne. Hvordan siger jeg fra? Jeg vil gerne prøve at drikke, men hvordan taler jeg med mine forældre om det? Jeg tror jeg har et alkoholproblem, hvordan får jeg hjælp til at komme ud af min afhængighed? Hvad kan der ske, hvis jeg drikke for meget? Min ven bliver altid for fuld, hvordan kan jeg hjælpe?

Tjek siden ud og find svar på dine spørgsmål. Du kan tage en quiz og finde ud af, om du kender til myterne om alkohol. Du kan også læse gode råd til, hvordan du drikker alkohol på en sikker måde eller du kan læse andre børns dilemmaer og se BørneTelefonen svar.

Alkohol og stoffer Andre der hjælper

Netstof

Rådgivning og information om alkohol og rusmidler. Find et behandlingstilbud.
Læs mere

Alkolinjen

Til dig, der drikker meget alkohol eller er pårørende til alkoholmisbrug
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat