Kære pige på 13 år
Mange tak for dit brev. Du er ikke den eneste 13-årige, der har eksperimenteret med stoffer. Men ikke alle overvejer, hvad de skal gøre efterfølgende.
Når du spørger hvad du skal gøre, får det mig til at tænke, at du gerne vil handle. At være handlingsorienteret, er en ret god evne at have. Især når man synes noget er lidt svært. Så giv dig selv et kram for det. Og husk på denne evne, hvis der en anden gang er noget der er lidt svært.
Jeg tror, at du overvejer at fortælle dine forældre du har taget hårde stoffer, fordi det er det du helst vil. Så ja, jeg synes, at du skal sige det. Jeg tror, at det er det du vil have det bedst med -også på langt sigt i dit liv.
Bare det, at du overvejer at fortælle dine forældre det, vil gøre det nemmere at få sagt. For processen med at få det fortalt er allerede godt i gang. Du mangler bare den sidste del.
Den sidste del er, at få det sagt. Noget der kan hjælpe er, hvis du prøver at tænke tilbage på de gange, hvor dine forældre har været rigtig dejlige forældre. Og passet på dig eller trøstet dig.
Prøv at hold fast på de tanker, når du skal fortælle det til dem. Det kan nemlig hjælpe til med, at gøre det nemmere at få det fortalt. Forestil dig, at jeres snak går godt.
Nu har du ikke skrevet så meget om, hvad der gjorde at du tog de her stoffer. Men jeg tænker, at det også er vigtigt, at du taler med dine forældre om det. Det kan jo være rigtig farligt, at tage stoffer, så derfor er det vigtigt, at I får en snak om det.
Måske bliver de forskrækkede, i starten. Men jeg ved også, at mange forældre bliver rigtig glade for, at man er ærlig og fortæller om de ting man prøver af.
Når det kommer til hvad du skal sige, så synes jeg du skal sige det lige ud. Sig du har taget stoffer. Og sig hvordan du har det med det. Fortæl om dine følelser omkring det.
Du kan også sige, at du har skrevet herind til os på BørneTelefonen og evt. vise dem dit brev. Det kan nogen gange gøre det nemmere, at starte snakken.
De bedste hilsner BørneTelefonen
