Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

hjælp

hej jeg er 14 år gammel.

der er startet en ny pige i klassen.

hun laver om på alt. hun ryger og drikker allerede. næsten alle min venner er begyndt at ryge og drikke på grund af hende.

Når jeg er sammen med min venner prøver de altid at for mig til at ryge og drikke. men jeg har ikke lyst. de respektere ikke at jeg ikke har lyst.

har talt med mine forældre om det. de siger at jeg skal ikke skal være sammen med dem, fordi de ikke er rigtige venner når de skubber mig til ting jeg ikke vil.

men de er mine eneste venner.

jeg er bange for at jeg ikke kan finde andre venner.

Hun har også “taget” min bedste ven.

har talt med min klasselære men han er ligeglad.

HJÆLP !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige

Først vil jeg sige til dig, at det er super flot og det helt rigtige, at du siger nej til at ryge og drikke, selvom de andre prøver at få dig til det. Måske kan du i en periode kan komme til at føle dig ensom og ked af det, men på den lange bane tror jeg, at du bliver mere respekteret for dine valg. Og så kommer du til at sidde tilbage med venner og veninder, du kan stole på, og som respekterer dig for den, du er.

Det er naturligt, at man i jeres alder begynder at prøve nogle af de "forbudte" ting. Det betyder ikke, at det er ok for alle, men nogle vil vælge det til, og andre vil vælge det fra. Nu er det den nye pige i klassen, der har bragt det nye og forbudte med sig, men jeg tænker, at hvis det ikke var hende, så ville det måske være en anden.

Nu har du prøvet at snakke med din lærer, og han var ligeglad, siger du. Men måske kunne du foreslå ham, at I tager emnet op i klassen, om rygning, fester, alkohol? Det kan måske være en god ide at få talt om det åbent, så I kan få nogle gode snakke allesammen i klassen. Hvad tænker du om den ide? Måske kan dine forældre hjælpe dig med at tale med læreren eller med de andre forældre i klassen.

Jeg tænker at, selv om nogle af de andre træffer andre valg end dig, kan du jo stadig være venner med dem. Selv om man vælger at trække sig lidt i klassen, er det vigtigt, at man stadig bevarer respekten for hinandens forskellighed. 

Kunne det tænkes, at du begyndte at bruge lidt tid sammen med nogle fra de andre klasser? Måske bor du i et område, hvor der er andre unge på din alder, måske har I en ungdomsskole? Jeg ved godt, at det kræver lidt arbejde fra din side at få flere venskaber, men hvis du kan finde modet og tror på, at det nok skal lykkes, så tror jeg, at du kan få venskaber, der er til at stole på, og det fortjener du.

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Venner er noget af det allerbedste! Men hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Hvis I er kommet op og skændes og der er drama, så kan det gøre en rigtig ked af det. Hvordan løser man så konflikten og bliver venner igen?

Måske har du en ven, som går igennem en svær periode? Fx oplever skilsmisse, sygdom i familien eller kærestesorger. Hvordan kan man så hjælpe sin ven bedst muligt?

Nogen gange kan kærlighed også påvirke venskaber. Hvad hvis man bliver forelsket i sin bedste ven? Skal man sige det eller håbe det går over? Og hvad hvis dig og din ven har det samme crush? Eller hvis du kommer til at kysse med din vens kæreste?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Bekymret for din ven? Få flere råd til, hvordan du kan hjælpe

Har din ven fortalt dig, at der er noget, han eller hun synes er svært? Har du lagt mærke til, at din ven opfører sig anderledes end normalt? Eller er der noget helt tredje, der gør, at du bekymrer dig?

Der er mange forskellige måder at vise på, at man er ked af det. Nogle er ikke bange for at fortælle det. Mens andre holder det hemmeligt.

At gå rundt med nogle svære tanker skal ikke skjules. Men nogle gange kan det være svært at få sagt højt og gjort noget ved.

Det er derfor rigtig rart med gode venner. Venner kan hjælpe os, når vi er kede af det og få os i godt humør igen. Men husk på at når man er barn, er det aldrig dit ansvar at sørge for, din ven bliver glad igen. Det er de voksne, der skal træde til.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat